Afdragsfrihed ophør – udkantsdanmark

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #94589
    AnonymForfatter

    Om et år ophører min afdragsfrihed på et 30 årigt lån i Totalkredit. Huset blev i 2005 vurderet og købt til 2925000 kr, og et realkreditlån på 2340000 på F1 med afdragsfrihed blev lavet. Et boliglån (som vi har afdraget på fuldt ud) i banken udløber samtidigt. Hvilke muligheder har vi når lånet udløber. I udkants Danmark er priserne ikke steget så meget, og måske vil en ny vurdering sige en pris på 2.200.000-2.500.000, og vi skal måske finde en alternativ løsning.
    Jeg mener at have læst at man kan konvertere sit eksisterende lån med afdragsfrihed til et nyt 30 årigt lån med samme hovedstol (uden ny vurdering), men med afdrag, er det korrekt og hvordan gør man i så fald?

    Banken formidler Totalkredit og siger at der skal en ny vurdering til i alle tilfælde, men også at de gerne vil give os et boliglån i banken ud over hvad vurderingen kan give.

    #211396
    HammerenForfatter

    Hvis du bare begynder at afdrage er der for mig at se ikke noget problem.
    Hvis du vil andet må der høres på bankens råd som lyder som sund fornuft.
    Det er jo umuligt at få restgælden under 80 procent, hvis ikke husets vurdering er højere.

    #211402
    MichaelForfatter

    Du kan med stor sandsynlighed omlægge dit realkreditlån til et 30-årigt fastforrented MED afdrag uanset gælden overstiger 80%-grænsen. Det er der mulighed for i lovgivningen.

    #211410
    thsvForfatter

    Enig med Michael og som sædvanlig skriver Hammeren noget vrøvl.
    Forhold dig til lovgivningen.

    For øvrigt bør ydelsen ikke stige voldsomt ved at gå fra 0-80% afdragsfri + 80-100% afdraget over 10 år og til 0-80% med afdrag over 20 år.
    Husk også at adm.bidraget falder, når I begynder at afdrage.
    Ydelsen vil være ca. 36.000 kr pr. kvartal på det 20-årige lån og falde en smule hvert kvartal efterhånden som der afdrages og adm.bidraget falder.

    #211414
    AnonymForfatter

    Tak til Michael og thsv.

    Specifikt omkring det at omlægge mit realkreditlån til et 30-årigt fastforrentet MED afdrag uanset gælden overstiger 80%-grænsen (mente jeg også var muligt), men er der nogen af jer der kan pege mig i retning af lovgivnings teksten?

    #211420
    HalliHalloForfatter

    Det var fin rådgivning fra de 2 lollefyre, men husk nu at deres rådgivning ikke kan stå alene, men tag en grundig snak
    med din bankforbindelse, som jo ligesom er til for dig.

    Bor du på Falster eller Lolland, for der var noget i fjernsynet i går fra Væggerløse om samme emne?

    #211466
    AnonymForfatter

    HalliHallo : Nej jeg bor ikke på Falster eller Lolland.

    Jeg er stadigvæk på udkig efter hvad lovgivningen siger om omlægge et lån med afdragsfrihed (afdragsfrihed udløber i 2015) til et 30 årigt lån med afdrag. Jeg vil jo gerne have så mange gode muligheder som muligt.

    #211468
    MichaelForfatter

    https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=164013

    Det omtalte finder du i §7:

    “§ 7. Lån kan uanset § 5 ydes ud over lånegrænsen til indfrielse af såvel realkreditlån i eget institut som foranstående lån. Lån efter 1. pkt. udmåles med et kontantprovenu maksimalt svarende til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med indfrielse og ydelse af lån.
    Stk. 2. Der må kun ydes lån efter stk. 1, såfremt pantsikkerheden ikke herved forringes væsentligt."

    Bemærk at der ikke står nævnt hvilken type lån der kan ydes så i princippet kan kreditforeningen godt yde et afdragsfrit flekslån i disse tilfælde. I praksis vil de nok kræve et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag. §7 giver dig dog ikke KRAV på at få omlagt dit lån – det er stadig op til kreditforeningen om de vil være med, men lovgivningen sætter ingen forhindring op.

    #211470
    AnonymForfatter

    Tak til Michael…

    #211472
    peter holm larsenForfatter

    At din afdragsfrihed udløber og du nu skal afdrage er ikke en omlægning. Iøvrigt er der normalt ikke forskel i nævneværdig grad på afdragene på et 30 årligt lån med afdrag og afdragene på det 30 årlige afdragsfrie lån når afdragsfriheden ophører.

    Så bliv du hellere i den nuværende obligation, men mindre du kan få en vurdering der muliggør at vurderingen ligger inden for 80%.

    Og tak en drøftelse med banken – der er alt for mange her der udtaler sig og rådgiver om noget de intet åbenbart har forstand på – desværre!!!!

    #211476
    HammerenForfatter

    Tak Peter

    Præcis – lånet udløber ikke.
    Jeg tænker ikke at det er nødendigt med alternativer.
    Men I kan selvfølgelig få banken til at regne på præcis de scenarier, som I måtte forestille jer.
    Hvis ikke I har råd til at afdrage jeres lån over de næste 20 år, ja så er I afhængige af hvad banken vil med jer.
    De vil helt sikkert gerne sælge jer et nyt banklån.
    Det billigste er dog bare at afdrage på det eksisterende.

    PS – du skal ikke høre på THSV – han er lidt frustreret over hans mange fejltagelser.

    #211482
    AnonymForfatter

    Tak til alle.

    Det der er vigtigt for mig er at have alle muligheder åbne. Og mht. at ændre mit nuværende lån til et med 30 år og afdrag, er i forhold til om en vurdering af mit hus er nødvendigt og om banken skal have penge for at lave nogle udregninger, som måske ikke er nødvendige – altså alt i alt have flere muligheder og betale mindst muligt i gebyr og lign.

    Min økonomi kan bære de nævnte muligheder, men jeg er meget i tvivl om en ny vurdering af huset vil ligge inden for de 80 % og der er kæmpeforskel på banklån og realkreditlån – hvad er jeres erfaringer med de forskellige RealKreditter (altså hvem giver den bedste vurdering til ejeren)?

    #211496
    HalliHalloForfatter

    Hvordan kan du spørge således:

    “Min økonomi kan bære de nævnte muligheder, men jeg er meget i tvivl om en ny vurdering af huset vil ligge inden for de 80 % og der er kæmpeforskel på banklån og realkreditlån – hvad er jeres erfaringer med de forskellige RealKreditter (altså hvem giver den bedste vurdering til ejeren)?"

    Hvordan skal nogen kunne besvare dette spørgsmål, idet det selvfølgelig afhænger af den enkelte vurderingsmand, og det kan selvsagt give forskellige vurderinger.

    Held og lykke ude i Udkantsdanmark med omlægning m.v., så du kan få den højeste vurdering på din bolig.

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.