bolig for første gang – basic hjælp søges

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • kimfjForfatter
    Indlæg
  • #94421
    kimfjForfatter

    Hej

    Vi er ved at købe bolig for første gang, og vi er helt nye i junglen indenfor boliglån og lånetyper. Vi er desperate efter lidt hjælp og håber, at I kan give et par gode råd.

    Vi skal låne 2.0000.000 hvilke er de 80% af lånet. Vi skal bo i huset i lang tid, så umiddelbart skal lånet ikke indfries foreløbig. Vi er har forsøgt at læse på diverse hjemmeside samt rådført med en potentiel bankrådgiver, men vi er stadig en del i tvivl. Vi skal vælge mellem flex og fastforrentet – der er umiddelbart fordele til til begge dele, men bankrådgiveren anbefaler 2,5% fastforrentet, hvilke vi måske hælder lidt til. Men lånetilbuddet viser en kurs på 96,5, hvilke vi kan forstå ikke er så godt. Jeg har forsøgt at søge på de forskellige realinstitutter og de har umiddelbart forskellige kurser på 2,5% – er det virkelig korrekt?

    Og er der nogle realkreditinstitutter/banker, der har mindre gebyrer end andre? Vores egen bank tager til oplysning 10000 i ekspeditions gebyr +
    7118 i kurtage og lånesagsgebyr.

    Og vil I vælge et 30 årig fastforrentet 2,5% lån hvis I stod i vores situation?

    Håber I kan hjælpe.

    Mvh
    Kim og Marie

    #209164
    HammerenForfatter

    Vi ville tage et 2 procent over 20 år. Her er kursen måske tæt på 100.
    Men alt afhænger af jeres liv . Har i Jobs . Lønniveau. Børn – og i hvilken alder. Bilen ? Skal den skiftes eller påregner i børn og skal så ha en børnecontainer til 300.000 . Har i banklån, opsparing inden i køber, su lån?
    Altså det er med at finde et lån der passer til jeres situation, temperament osv.
    Men sørg for atvælge rigtig første gang. Mange herinde sidder og kigger på nye lån 2 år efter de har valgt deres sikre fastforrentede lån over 30 år. Og det virker ikke rationelt. Giv os alle fakta, og så vil der komme svar.

    #209166
    AnonymForfatter

    Hej Kim og Marie,

    Kursen på 2,5% lånet vil være næsten identisk hos de forskellige realkreditinstitutter. Årsagen til at der står en anden kurs i jeres lånetilbud, end den i kan se de andre steder, er at kursen har ændret sig siden i fik lånetilbudet.

    Det lånetilbud i har, er kun et øjebliksbillede. Det betyder at kursen kan ændre sig, både til jeres fordel og jeres ulempe. Medmindre i låser kursen fast, naturligvis. I skal med andre ord ikke være nervøse for at i ikke får ca samme kurs hos jeres nuværende kreditforening, som i vil kunne få andre steder.

    Der er forkel i både de gebyrer de forskellige realkreditinstitutter kræver, samt det bidrag i løbende skal betale til dem. De forskellige kreditforeninger har dog også forskellige priser på forskellige lånetyper, hvorfor det gælder om at være sikker på hvilket lån man ønsker.

    Jeg vil anbefale at i læser lidt mere om de forskellige lånetyper. Jeg har skrevet lidt kort om de forskellige typer her:

    http://realkreditkonsulenten.dk/laanetyper/

    Det er dog endnu ikke helt færdigt, men kan måske give jer et lidt bedre overblik.

    Om i skal vælge fastforrentet eller noget andet, er et rigtig godt spørgsmål. Jeg vil dog mene at det kræver lidt mere kendskab til jeres situation end der umiddelbart er mulighed for, over et internetforum. Du kan se hvad jeg mener man som udgangspunkt bør tage med i rådgivningen her:
    http://realkreditkonsulenten.dk/raadgivningen/

    Jeg vil anbefale at i sikrer jer at jeres bankrådgiver eller hvem i nu vælger til at rådgive jer, tager højde for de samme forhold.

    Husk dog, at ikke alle banker/kreditforeninger tilbyder de samme typer af lån, hvorfor det kan betale sig at sætte sig grundigt ind deres produktudbud.

    Når i ved hvilket lån i ønsker (dette er det der er vigtigst at finde ud af), kan i begynde at tænke på at få det billigst muligt. Jeg har lavet en lille e-bog i gratis kan downloade, hvor jeg giver et par tips til hvordan i får størst mulig besparelser på lånet. Men igen, dette er først noget i bør se på, når i er helt sikre på hvilket eller hvilke (nogen gange kan det være mest fordelagtigt at tage mere end 1 realkreditlån) lån i ønsker.

    Held og lykke med valget.

    Hvis i har nogen spørgsmål, skal i være velkommen til at ringe eller skrive til mig.

    Venligst

    Martin Riedel
    Realkreditkonsulenten

    #209168
    MichaelForfatter

    Hvis I skal bo i huset i mange år er kursen stort set ligegyldig fordi den lavere kuponrente henter den dårlige kurs hjem med tiden. Men der går selvsagt mange år og I bør så naturligvis ikke hverken omlægge lånet eller sælge huset efter en kort årrække.

    Derudover er der for få informationer i indlægget til at man kan give nogle ordentlige råd. At vælge lån er noget man gør på baggrund af den konkrete individuelle økonomi og det har I ikke givet os nogen indsigt i.

    #209170
    thsvForfatter

    1) Kursen følges ad hos de forskellige udbydere med ganske små variationer.
    2) Kursen er noget højere nu, end i jeres lånetilbud, som tilsyneladende er et par dage gammelt.
    Forvent en kurs på ca. 97,7 lige nu efter kursskæring.
    3) Ja, der er tydelig forskel i gebyrerne ved oprettelse, Nordea og BRF er billigst, RD/DB lidt dyrere, mens Totalkredit oftest er langt dyrere. Jeg har dog ikke hørt om 10.000 kr i ekspeditionsgebyr fra bankens side, til sammenligning er det 2.380 kr i Nordea og 3.000 hos BRF.
    RKR har denne fine oversigt (dog lån på 1 million):
    http://www.realkreditraadet.dk/Statistikker/Prisguide/Fastforrentet_ejerskiftelån_med_afdrag.aspx

    4) Hvilket lån man skal tage er der mange diskussioner om, nogen er til fastforrentet, andre til variabelt. Et 20-årigt lån som foreslået af en anden debattør er håbløst dyrt i forhold til et 30-årigt lån og totalt uegnet til unge 1.købere.
    http://www.rd.dk/da-dk/privat/koeb-bolig/Kurser-og-renter/Pages/Aktuelle-priser.aspx?segment=P
    RD har denne fine oversigt, der viser ydelserne på et lån på 1 million, ved 2 millioner skal I jo blot gange med 2.
    Valget af lån vil i mine øjne klart afhænge af om at I også har et banklån, idet renten på dette typisk er 6-7% mod 0,9-3,2% i totalrente på RK-lånet. Dog skal man bestemt have øjnene åbne for adm.bidraget, som specielt for afdragsfri lån kan være så dyrt, at det bedre kan betale sig at afdrage på begge lån sideløbende, da en besparelse på 0,3252% årligt på 2 mill. kan forrente over 100.000 kr til 6%.
    Hav Jyske F1 inde i jeres overvejelser, det er klart billigere end RK-lån og billigere i oprettelse.

    Pres jeres bank på oprettelsesgebyret, de 10.000 kr er simpelthen uhørt dyrt og lyder som om der er tale om en erhvervsejendom.
    Sidst men ikke mindst vil en forskel i kursen på 2 point altså betyde over 40.000 kr i forskel på restgælden (v. 2 mill.), absolut værd at tage med i overvejelserne.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.