Bolig.

Svar
  • This topic has 6 stemmer and 10 svar.
Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #94317
    Anonym

    Hej 🙂
    – Vi er et ungt par på 20 og 21 år, vi har fundet et hus vi er interesseret i. Huset ligger i 5762 Vester-Skerninge (nær Svendborg) til 795.000, huset er istandsat så der skal ikke kostet penge på det.

    Jeg er ansat i en fast stilling som Social og sundhedshjælper, min kæreste er i lærer som bager. Vi har en fin opsparing på omkring 130.000.
    Vi har ingen gæld, men min kæreste har dog et barn som han betaler til. Vi har udover en lille bil som er betalt.

    Mener i at det er realistisk for os at købe fast ejendom?

    MVH…. 🙂

    #207602
    Michael

    Det lyder umiddelbart realistisk ja. Husk dog på at et hus altid koster mange penge i vedligeholdelse også selvom det er istandsat. Regn med 1-3000 kr. om måneden i gennemsnit.

    #207604
    morsdreng

    På baggrund af dine oplysninger kan ingen seriøst udtale sig om det realistiske i at I køber fast ejendom, da vi hverken kender jeres indtægt, hvad det vil koste at sidde i huset eller jeres øvrige faste udgifter. Så ovennævnte svar kan alene være et bud/en fornemmelse på baggrund af den oplyste pris og oplysningen om jeres beskæftigelse og det kan I ikke bruge til noget seriøst.

    Det eneste rigtige er at tale med jeres bank om planerne. Det er under alle omstændigheder et plus, at I selv har sparet et pænt beløb sammen, hvorimod jeres alder og det forhold, at din samlever endnu ikke er udlært kan være et minus. Men prøv at høre hvad banken siger.

    Men I bør også tage med i overvejelserne, at I ved at købe hus påtager jer store faste udgifter, som I kun kan slippe af med ved at sælge huset igen, at både køb og salg af fast ejendom udløser ikke uvæsentlige udgifter til skøde og stempel, mægler, energimærke, el-attest, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring m.m. og at I hæfter solidarisk for gælden i huset, hvilket kan give problemer hvis der fortsat er gæld efter et salg af huset, f.eks. udløst af en samlivsophævelse.

    Jeres unge alder kan betyde, at I kun har boet sammen i en kortere periode. Er dette tilfældet, bør I overveje, om I bør købe hus sammen allerede nu, for omkostningerne og tabet ved at købe hus,
    der senere skal sælges pga. samlivsophævelse, kan let løbe op i 100.000 kr. eller mere.

    #207626
    test

    Lønnen kræver du nu ikke store indsats at finde frem til

    #207628
    morsdreng

    Det bliver spurgt, om det er realistisk at købe hus, men de eneste oplysninger vi har er husets pris, størrelsen på opsparingen og at den ene er SOSU-hjælper og den anden bagerlærling og så påstår du, at du sagtens kan finde frem til lønnens størrelse – sikke noget sludder, der er jo det rene gætteværk, du kender ikke antal arbejdstimer eller om det er tale om dag- eller nattevagt.

    #207630
    test

    Du kan jo bare starte her morsdreng, vil tillæg som overarbejde og nat tillæg i øvrigt indgå i en kreditvurdering?

    http://www.foa.dk/Social-Sundhed/Loen

    #207634
    morsdreng

    At du mener at kunne finde ud af hvad en SOSU-hjælper tjener, er uden nogen som helst betydning når spørgsmålet er, om det er realistisk for spørgeren at købe hus. Et seriøst og anstændigt svar forudsætter naturligvis, at man har fuldt indblik i husstandens økonomi, husets finansiering og øvrige udgifter og kan ikke baseres på gætteværk, fornemmelser eller svarerens egen antagelse af størrelsen på indkomsten.

    Eneste rigtige svar er derfor at henvise spørgeren til at kontakte sin bank.

    I øvrigt drejer sagen sig ikke om en kreditvurdering men om et seriøst svar til spørgeren.

    #207636
    test

    Påpeger bare noget der er upræcist i dit svar. Spørgeren har givet relativt præcise informationer om hustandsindtægt. Det må du jo så vælge at blive fornærmet over eller ej. Bortset fra det er jeg helt enig i det øvrige i dit svar.

    #207638
    Anonym

    Vi takker for jeres svar 🙂 Hensigten med dette opslag/spørgsmål var at, vi gerne ville have et indblik i om vi med vores opsparing og mig i fast job overhovedet ville have en chance, for at få lov til at købe fast bolig. Hvis responsen her inde var negativ, ville vi ikke tage i banken og snakke med dem om det, men vi har bestem at vi inden for den nærmeste fremtid vil kontakte vores bank, med henblik på køb af fast bolig. 🙂

    #207640
    thsv

    Ingen tvivl om at en ejerbolig er det billigste på langt sigt, men kan let vise sig at være et dyrt bekendtskab på kort sigt, hvis I f.eks. om 3-5 år finder udaf at I to alligevel ikke skal være sammen resten af livet. Det var godt lettere førhen, da der var en voldsom årlig inflation, der gjorde at husene blot steg og steg, omend de i perioden under og efter kartoffelkuren (1987-1995) godt nok havde det svært, og man næsten skulle eje 10 år for at husets pris var steget.

    http://www.boliga.dk/bolig/963628/villabakken_12_5762_vester_skerninge
    http://www.boliga.dk/bolig/992369/vestre_stationsvej_17_5762_vester_skerninge
    Der kunne være tale om den 2. af disse 2, og der er generelt en del ejendomme til salg i området, som må betegnes som værende meget billigt. Ydelsen ved et køb er ikke overvældende, men det kan blive meget svært at sælge igen.
    Hav dette med i jeres overvejelser inden i binder jer til et ejendomskøb til næsten 800.000 kr plus diverse omk. og pligt til vedligeholdelse.

    #207658
    HalliHallo

    Til bagerparret

    I skal ikke slå for store brød, men hvis der allerede er brød/kage i ovnen, så er situationen jo lidt anderledes, da børn har godt af grønne omgivelser etc. at vokse op i.

    Men husk ikke at handle overilet, men spis brød til for mennesket lever jo ikke af brød alene.

    Held og lykke.

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.