Boliglån som PhD studerende

Forside Fora Bolig og realkredit Boliglån som PhD studerende

  • This topic has 6 stemmer and 28 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 29 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #94231
    Anonym

    Min datter er blevet afvist af Nykredit i forhold til samtale om boliglån. Hun overvejer at købe bolig til ca 1.100.000, men har allerede mindst de 260.000. Afvisningen gik på, at hendes rådighedsbeløb ville blive for lille. Det er dog er det samme som hun i mange år som almindelig studerende har levet for. Men de har åbenbart deres standarder. Hendes situation er den, at hun om et år går op i en helt anden lønklasse i sit PhD-stipendiat. Men hun har brug for en bolig nu. Vi, hendes forældre, og hendes bedstefar vil gerne hjælpe, men da hun er 27 er det min fornemmelse, at et forældrekøb ikke ville være ideelt for vores relation. Vi har et sommerhus, som vi dog ikke kan belåne ret meget, da vi stadig skylder det meste. Lånet hertil har vi i Nykredit. Derudover har vi en andelslejlighed, som er gældfri, men som vi jo heller ikke kan optage lån i. Jeg har læst om Kbh-andelskasse andetsted herinde, men de har lukket for udlån pt. Vi har aftalt et møde med Nordea, hvor hun og vi har været stabile kunder i mange år – altid med overskud på kontoen.
    Kan jeg få et godt råd til, hvordan vi bedst griber situationen an for at muliggøre, at hun kan købe lejlighed nu. Hvad vil være smart at gøre og er der realkreditinstitutter, I vil anbefale i denne situation.
    Tak!

    #206232
    Anonym

    Jeg glemte at sige, at det drejer sig om en ejerlejlighed

    #206238
    Mr R

    Det lyder til at det bedste i kan gøre er at tage fat i nogle forskellige banker. Der er ikke nogen der prismæssigt er specielt bedre end andre.

    Den vigtigste faktor er vurderingen.

    Når hendes rådighedsbeløb ikke er tilstrækkeligt handler det meget om hvor vidt rådgiverne vurdere potentialet i din datters fremtid. Det er en meget individuel vurdering og derfor skader det ikke at prøve mange steder.

    Når det så er sagt synes jeg at i kraftigt skal overveje om det overhovedet er en god ide. Der er trods alt som regel en god grund til at en bank siger nej. De vurdere simpelthen at der er for stor risiko for at det ikke fungere for din datter og det har i jo også interesse i at det gør.

    #206240
    HalliHallo

    Har det betydning at nævne, at hun er PhD-studerende? Eller har jeg overset noget?

    Men ellers får man ikke megen lejlighed for omkring 1 mill kr. nu om dage, så vent dog til datteren er færdiguddannet, hvor hun måske samtidig ønsker sig en lidt større lejlighed.

    Mon ikke det er muligt at leje noget i den mellemliggende periode, der er til at betale? Det vil jeg da næsten tro.

    Jeg gentager kun hvad andre har skrevet mange gange før herinde.

    #206252
    Anonym

    PhD studerende har en løn. Indtil 2015 er det for hende ca det dobbelte af SU, men derefter faktisk en okay løn. Det er forskellen. Og sagen er jo, at man faktisk let kan komme til at betale mere for en lejelejlighed, end det, hun skulle sidde for i denne ejerlejlighed (en fin toværelses) Vi går videre med andre banker. Tak for dit besyv 🙂

    #206258
    Mr R

    Hej igen Mariih

    Jeg synes, at det er en god ide at i går videre med projektet, men vil dog lige tilføje, at jeg ikke synes, at man kan sammenligne en ejerlejlighed og en lejerlejlighed, fordi det har helt andre konsekvenser for din datter hvis hun ikke magter at betale afdragene på lånene i en ejerlejlighed.
    I værste fald risikere hun at ejerlejligheden bliver tvangs solgt via en ejendomsmægler eller at den ryger på tvang og at hun lider store tab i den process.
    Det er trods alt meget nemt at komme ud af en lejerlejlighed.

    #206262
    HalliHallo

    Nu skal du hellere ikke male fanden på væggen, Mr R.

    Men når man er 27 år, og måske ikke har samme boligbehov om nogle ganske få år, så vil det formentlig ikke være nogen god investering, hvis man skal se på det rent økonomiske i det.

    I sidste ende er det jo datterens beslutning, og der vil altid være delte meninger det.

    #206268
    Anonym

    I virkeligheden spurgte jeg jo ikke, om I synes, det var en god ide 🙂 Bare om hvad der er smartest at gøre for at undersøge sine lånemuligheder på bedst mulig måde. Men tak for jeres engagement. Jeg er klar over, at det på mange måder ville være sikrere og derfor økonomisk klogere at finde en fremleje-lejlighed. Hun er bare ved at være rodløs og meget mæt på at bo i midlertidige boliger. Og det forstår jeg sådan set godt. Efter studier i udlandet osv osv. Og derfor kan det menneskelige måske veje tungere end risikoen. Vi vil kunne støtte hende, hvis hun kommer i klemme

    #206272
    Mr R

    Det forstår jeg udmærket godt Mariih og der er også mange fordele ved at eje frem for at leje.

    Specielt på den lange bane.

    Held og lykke med jeres projekt :=)

    #206274
    Anonym

    Tak.

    #206288
    test

    På et tidspunkt oplevede jeg at Totalkredit vurderede min økonomi anderledes ind rd. De sagde ja mens rd sagde nej.

    #206292
    Anonym

    Tak for tippet. Vi har faktisk lige aftalt møde med Totlalkredit, som i telefonen sagde, at det lød ret fornuftigt. Måske er det et tilfælde,

    #206294
    Michael

    Trådstarter skriver, at I har en gældfri andelslejlighed uden gæld som I ikke kan optage lån i. Hvorfor kan I ikke det?

    #206296
    Anonym

    Hvad tænker du … kan vi det? ved du noget, jeg ikke ved? Jeg tænker … vi kan godt tage et banklån med sikkerhed i vores lejlighed, men ikke et kreditforeningslån. Og det er selvfølgelig det mest attraktive pga renten

    #206298
    Michael

    Ja, det er et andelsboliglån jeg tænker på. Renten er ganske rigtigt højere end et krf-lån som ikke er muligt.

    Men jeg reagerede fordi du skrev, at et lån i andelsboligen ikke er muligt og det er jo ikke korrekt – medmindre boligen ikke har noget handelsværdi selvfølgelig.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 29 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.