Hvilket lånetype skal man vælge i vores situation

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87298
    AnonymForfatter

    Vi er en lille familie med datter på 4 år, som har købt projekt med hus for 1 år siden syd for Århus og pga tidligere salg af lejlighed kunnet ligge hele udbetalingen samt havde 300.000 tilovers. Da byggeriet desværre er blevet meget forsinket pga lokalplan m.m. så får vi først nøglen dertil til marts 2007 i stedet for juli 2006.

    Vi har derfor været nødsaget til at bosætte os i en 3 værelses lejlighed beliggende i en knap 2 år gammel boligkompleks i Viby J, som for nydeligt er dette blevet opkøbt og nu udbydes som 52 ejerlejligheder, hvor lejerne har fået en ekstra god købspris ved køb af sin egen bolig hvilket ca 10 har gjort pt. Ud over dette er 4-5 lejligheder blevet solgt til personer udefra, som flytter inde til 1/7.

    Min kæreste og jeg har nu regnet lidt på det og hvis vi tager i mod tilbudet og køber vores, så vil vi med vores rest penge samt det billigste lån hos totalkredit (10 års afdragsfrit med variabel rente) kunne skære kr. 2.500 – 3000 af vores nuværende husleje på kr. 7.000, hvilket vi er meget fristede af.. Vi vil så spare besparelsen op så når vi om 10 måneder flytter har lidt ekstra med os. Desuden har vi muligheden for at sælge lejligheden til den officielle pris og samtidig lave en 5 cifret gevinst som forhåbentligt kan nå at stige lidt mere inde vi skal sælge til næste år.

    Vores problem/overvejelser er om vi er i stand til at afvikle lejligheden igen når vi flytter, eller om vi skal indstille os på at skulle udleje den i et stykke tid evt. 1 år, så beplantningen omkring boligkomplekset er færdig udsprunget og derved øger salgsværdien. Hvis dette er tilfældet er det så mest fornuftigt at vælge fast rente, eller vil den variable rente IKKE overstige den faste de næste 2-3 år?

    Kan I hjælpe med et uvildigt råd også om I synes det er for vanvittigt at sætte sig i 2 samtidige boligkøb, hvilket vi KUN overvejer fordi vores hus projekt allerede er steget med en lille mio uden at være bygget endnu, og vi vil kunne omlægge allerede i marts 2008 og evt udnytte den stigning derefter..

    #107462
    HMFForfatter

    Hej Freddy.

    Det lyder da overordenligt godt – der er vel ingen tvivl om at såfremt i økonomisk har mulighed for det skal tage imod tilbudet?

    Udlejes lejligheden ville jeg helt klart vælge afdragsfrihed. Låntype afhænger af jeres forventninger (og risikovillighed) – hvis I forventer yderligere rentestigninger de kommende år vil det jo være smart med et fastforrentet lån, da restgælden i givet fald vil kunne mindskes ved omlægning inden salg (eller hvis omprioritering undlades øge salgsværdien i og med at køber kan overtage et fordelagtigt lån).

    Ved direkte sammenligning af renterne skal I endvidere være opmærksomme på at renteudgifterne kan fratrækkes når I udlejer, hvorfor forskellen på fastforrentet og variabel reelt bliver mindre.

    Hvis I forventer at udleje lejligheden synes jeg iøvrigt I skal tage fat i en revisor, da der kan være mange skattekroner at spare ved anvendelse af kapitalafkastordningen.

    Jeg synes på ingen måde det virker vanvittigt med to samtidige huskøb, når vilkårene er så favorable som i jeres tilfælde – du nævner selv at jeres nybyggede hus allerede er steget med ca. 1 mio. For mig at se står I med en oplagt mulighed for at gøre en god investering – vel at mærke uden de store risici. Og så er fortjenesten jo skattefri selvom I efterfølgende udlejer lejligheden.

    Håber det gav mere svar end anledning til yderligere spørgsmål!?

    #107464
    HMFForfatter

    Lige en mindre korrektion til tidligere indlæg – renteudgifter kan selvfølgelig fratrækkes under alle omstændigheder (som kapitalindkomst).
    Men ved anvendelse af kapitalafkastordningen beregnes et såkaldt kapitalafkast, som tillægges kapitalindkomsten og fratrækkes i den personlige indkomst, hvilket reelt bevirker at renteudgifterne (i form af kapitalafkastet) fratrækkes i den personlige indkomst istedet for kapitalindkomsten.

    Da den personlige indkomst afhængig af indkomstforhold beskattes med op til ca. 60% og kapitalindkomsten med ca. 33% øges dermed fradragsværdien af renteudgifterne med op til ca. 27%.

    #107474
    AnonymForfatter

    Tak for indsparket, det styrkede vores beslutning i at købe lejligheden!

    Pga ventetid på afslutning af selve udstykningen af lejlighederne samt lidt tovtrækkeri ifht nogle udbedringer/mangler, som vi ønskede indlagt i købsaftalen er handlen ikke 100% faldet på plads endnu. Begge parter har dog d. 6/7-2006 accepteret handlen/vilkårene via e-mail og vores advokater er sat i gang med at afslutte købsaftale/skødet.

    Heldigt eller uheldigt for os er der gået sommerferie i det fra sælgers side af, så det bliver formodentligt august før det bliver afsluttet helt. Personligt har vi ikke betalt husleje eller afdraget på noget realkredit (ikke optaget endnu) siden juni måned, så selvom renten steg lidt så synes jeg 2-3 mdr omkostningsfrihed er bedre end en lille rentestigning..

    Vi har et tilbud liggende fra vores bank på et afdragsfrit 30 års variabelt lån med 6% renteloft til kr. 2.475 pr/mdr. Da vi forventer at flytte til marts 2007 og lejligheden er mest attraktiv at sælge op til sommeren pga haven og beplantningen rundt om bygningerne så forventer vi at skulle udleje lejligheden. Selvfølgelig kan vi være heldige at vi finder de rigtige køber i de 4 mdr vi har fra vi kender vores indflytningsdato i huset. Men vi planlægger helt klart efter at skulle udleje lejligheden i 1-2 år inde vi får den solgt. Som du selv skriver ville du også vælge afdragsfrihed når vi skal udleje og det må være det vi planlægger efter.. Så længe vi sætte det vi spare til side hver mrd, så synes jeg at vi gør rigtigt i at vælge den laveste ydelse pr/mdr i tilfældet med lejligheden.

    Jeg vil tage kontakt til min revisor og få ham til at uddybe kapitalafkastordningen da dette er en ordning jeg ikke har hørt om før.

    Såfremt der er nogen som har flere indspark/råd så hold jer ikke tilbage vi har stadigvæk et par uge endnu inde vi skal optage realkreditlånet..

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.