Omlægning af lån

Svar
  • This topic has 3 stemmer and 18 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 19 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #90860
    Anonym

    Hej Alle,

    Er helt rumforvirret lige nu, over hvad vi skal gøre,vores hus er vurderet til 2,5 millioner

    Vi har pt 1,67 million 5% fastforentet afdragsfri indtil 2016 i total kredit
    banklån på 400000kr med variable rente som pt er på 6,2% som vi afdrager på, med 5860 kr om måneden.

    Vi har forespurgt i banken på flexlån med loft på 5% kurs 96,88 pt rente pt ca 2,5% med afdragsfrihed i 2 år for at fjerne de her godt 129000kr banklån som vi vil have tilrest efter en eventuel omlægning.

    er der nogen der har bedre foreslag, vi er kørt hel ned til sokkeholderne over hvad vi skal gøre

    #152426
    thsv

    Pas på med Rentemax-lån, der er kun loft til 2018, hvor der skal refinansieres til et nyt lån, og kursen er jo pænt unde 100, så medfører osse et kurstab.
    Man optager vel et lån med loft, fordi man tror, at renten vil stige?
    Stiger renten går man glip af den kursgevinst, der er ved det fastforrentede lån.

    Kan banken ikke tilbyde en boligkredit/prioritet efter det nuværende realkreditlån istedet?
    BRF og eik bank tilbyder dette lån for 3,4% i rente, som osse gives på indestående.

    Alternativt kan I jo nøjes med et lille Rentemax-lån og beholde det store 5 % lån.

    Jeg ville dog vælge at gå i F1, da renten på dette lån er historisk lav, og jeg ser ikke den store fare, når I bruger den sparede rente på afdrag på gæld.

    #153064
    Anonym

    I må endelig ikke vælge nogle af de “specielle” lån, som bankerne tilbyder. Rentemax, F3, F5 osv. er alle lån, som tilbyder en masse gode ting, men det eneste som virkelig er vigtigt at se på er kursen. De er altid dårlige på de produkter, og det er hér, at investor tager sig betalt.

    I har i udgangspunktet allerede den helt rigtige lån-type – nemlig 30-årig med afdragsfrihed. De lån er de mest følsomme i forhold til rentesvingninger, og det er med disse lån, at man opnår de største besparelse ved konverteringer op og ned i rente (som jeg vil anbefale jer at begynde på).

    Men mit råd er derfor, at I skal låne så meget op i huset, som I kan (op til de 80% af vurderingen) i en ny 5% 30-årig uden afdrag, – og så betale så meget af på banklånet som muligt. Gælden i huset kan man håndtere, hvis man forstår, hvordan man kan udnytte de mange konverteringsmuligheder, men banklån er bare noget, der skal betales. Sig til hvis du vil høre mere om konverteringer – der er mange penge at både spare og tjene 🙂

    #153118
    Anonym

    Hej og tusind tak for dit svar,,

    Jeg er også bange for de rente loft lån, det er for usikkert ude i fremtiden hvordan kursen vil være, når loftet udløber og det skal refinanseres.
    Vi er begge enige om at F1 lån på hele lånet er udelukket, tror sku ikke min nattesøvn vil kunne klare det

    Vi kom lidt væk fra det renteloft lån igen, og kom til at snakke om et tillægslån, dvs fastforrentet 5 % hvorvidt det skulle være med afdrag eller uden, har vi ikke diskuteret. men du skal da være hjertelig velkommen til at komme med råd om hvad vi skal sige til vores rådgiver vi vil have på torsdag, og det der er mest til fordel for os og ikke banken,, det er vigtigt for os at komme af med gælden så hurtigt som muligt, vi vil have det hus betalt ud

    #153120
    Anonym

    Hej og tak for dit svar.

    Det eneste der har været i spil er pt det tillægslån, hvordan kurserne har jeg ikke rodet med,,

    det har været meget i spil at beholde det store lån,, også spille så at sige med de 400000kr men aner stort set ikke hvilke muligheder vi har for at presse renten ned på det, andet end et tillægslån, til den 5% vi har i forvejen,,,

    #153124
    thsv

    Rentemax: Enig, dårlig kurs medfører for høj rente.
    F3 og F5-lån er derimod kontantlån, hvor kursen blot afspejler den rente man skal give på lånet, der er jo ikke noget kurstab, hvis lånet løber i 3 eller 5 år. Obligationerne kan for øvrigt være over kurs 100, som 4% F3 og F% pt. er, så intet kurstab, men nærmere kursgevinst på dem, men lånet skal jo desværre indfris ved opkøb af obligationer, da det er inkonvertibelt.

    #153126
    thsv

    2 muligheder:

    Enten et tillægslån i realkredit, gerne F1 når lånet er så lille,
    eller en boligprioritet/kredit på de 333.000 kr, der er op til 80% grænsen.
    I begge tilfælde mangler der 70-75.000 kr for at lånet er dækket indenfor 80%, så en lille rest af boliglånet skal nok være tilbage.

    Hvilken bank er I kunder i?

    #153136
    Anonym

    Hej,

    Jamen vi er kunde i sydbank, inde i odense.

    #153138
    thsv

    Jeg har regnet lidt på jeres banklån, som jo er en dyr sag.
    I har en restløbetid på 7 år på dette lån, som jo nogenlunde svarer til den afdragsfri periode på jeres 6% lån. Renten er egentlig ikke så voldsom høj, så jeg ville nok afdrage et års tid mere, og så omlægge til realkreditlån, når lånet kan ind under de 80% af ejendommens vurdering.

    Men I kan jo prøve at høre nede i banken, hvad rente de vil tilbyde på en boligprioritet i intervallet 60-80%, deres sats er opgivet til 3,3-5,3% for sådant et lån.

    http://www.sydbank.dk/privat/produkter/laanogkredit/boligfinansiering/prioritetslaan

    #153158
    Anonym

    Hej igen 😉

    en lille rettelse det er et 5% lån vi har i totalkredit,,,
    Ja banklånet er også et smertens barn for mig,, derfor kunne jeg satme godt tænke mig det kom væk,, hvad syntes du om nedenstående,, dette har banken skrevet til mig i dag

    Jo vi kan også tilbyde et prioritetslån op til 80% af totalkredit vurderingen af ejendommen til en variabel rente på pt. 3,4%, samt en prioritets indlånskonto til samme rente, hvor renten tilbydes op til prioritetsudlånet. Prioritetslånet kan laves med og uden afdrag. Ønsker I et prioritetslån på max. og ind på boliglånet…..

    #153160
    thsv

    Ja, det var min tastefejl, sorry.

    Ja, sådan et prioritetslån ville jeg vælge, og så afdrage resten af banklånet hurtigst muligt.

    #153168
    Anonym

    Igen må jeg sige: vælg kun et variabelt forrentet lån, hvis du er overbevist om at renten vil ligge stille eller falde!

    Hvis renten stiger, så stiger din ydelse, samtidig med at din bolig bliver mindre værd, og det er slemt nok – MEN det allerværste er, at din gæld ikke falder.

    Har du et fastforrentet lån, så vil din gæld falde DRAMATISK, hvis renten stiger – da kurserne på de obligationer, som du til enhver tid kan købe tilbage, vil falde i kurs. Den reduktion du så kan lave ved blot at konvertere 1% op i rente vil LANGT overstige den besparelse, som du lige nu ville have ved et variabelt lån. Målt i år så kan én enkelt konvertering afdrage mere på din gæld, end du ville kunne afdrage med din lave ydelse på 4-5 år (og det vel at mærke i et scenarie, hvor den korte rente forbliver på rekordlave niveau, som den ligger på nu).

    Mange sammenligner den nuværende situation med 2005, hvor både kort og lang rente var lav. Siden da har vi set den lange rente gå fra 4 til 7 og nu tilbage i 5. Har man konverteret med på de udsving, så har det været ENORMT meget bedre, end at ligge i flex i hele perioden – selvom det modsatte ofte påstås. Kan man så være sikker på at konvertere på de rigtige tidspunkter?

    JA, hvis man får hjælp til at overvåge sit lån og har forberedt alle papirerne, så man kan trykke på knappen, når kursen er rigtig – og det får man ALDRIG banken til at gøre.

    #153174
    thsv

    Pjat!

    Renten på et fastforrentet lån vil være næsten 3 % højere incl. det dyre adm.bidrag ved 60-80% belåning. Og lånet er jo kun på 340.000 kr, så risikoen er begrænset, da hovedlånet jo netop er 5%.
    Der er altså igelig plads til en renteforhøjelse på det kassekreditlignende lån.

    #153180
    Anonym

    Ved at lægge så meget som muligt af gælden (helt op til de 80%) i et 5% 30-årigt afdragsfrit lån, så vil den lavere ydelse kunne bruges til at afdrage på den resterende bankgæld. Men det vigtigste er STADIG, at I med et flexlån ikke er sikret mod en fremtidig rentestigning.

    Det bedste ved at 5%´eren skal være afdragsfri er ikke, at ydelsen er lav, men at den er mere volatil (svinger mere i kurs) end lånene med afdrag. Det betyder, at når renten stiger, så falder gælden hurtigere på afdragsfrie lån, og det er da paradoksalt, at man afdrager mere på sine lån ved at vælge afdragsfrihed. Men det ikke desto mindre rigtigt, og derfor en win-win i forhold til både ydelse og gæld.

    Gælden er dog stadig langt den vigtigste parameter, og husk at blot en enkelt konvertering op i rente langt vil overgå de besparelser som man lige nu har I flex (og det vel at mærke kun i 9 måneder mere – så kan renten sagtens være en anden)

    #153196
    thsv

    Vi snakker om en gæld på ca. 340.000 kr, og så vil konv.omk. altså spise din konv.gevinst! Og imens har du betalt ca. 6% i rente, da adm.bidrag ved 60-80% belåning er meget højt!
    Et prioritetslån er det bedste valg ved en så beskeden lånesum, og muligheden for god rente på den tilknyttede konto sparer en del penge.
    Selv hvis renten stiger 3% er prioritetslånet en fordel.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 19 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.