fra 7% obl. til F1 eller 5 % obl. eller ???

  • This topic has 2 stemmer and 4 svar.
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #90248
    Anonym

    I okt.2008 opkonverterede jeg mit lån således:
    FRA 30 årigt 4% obligationslån/RD (m/10 års afdragsfrihed)
    TIL 30 årigt 7% obligationslån/RD (m/10 års afdragfrihed)
    Hovedstolen er 797.000,00 Kr.
    (jeg har ingen andre gæld og jeg har en forventet friværdi på ca. 1,3 millioner Kroner)

    Da jeg har en forventning om at skulle sælge mit hus om ca. 3 år, valgte jeg denne løsning for, at nedbringe min hovedstol.

    Da jeg – som alle andre – naturligvis ønsker mindst muligt gæld OG mindst mulig yderlse, overvejer jeg nu OM det er tidspunktet for yderligere en omprioritering/konvertering
    …MEN TIL HVAD ?

    Banken anbefaler at jeg omlægger til et F1 lån på nuværende renteniveau med refinasiering først om 3 år pga. at den lave rente…selvom hovedstolen så bliver højere end de nuværende 797.000,00 Kr.

    Jeg tænker om jeg måske skulle omkonverterer til et nyt 30 årigt 5% obligationslå/RD (m/10 års afdragsfrihed). Det er trods alt 2% mindre !

    MEN MEN…jeg har svært ved at overskue alle konsekvenser…

    Er de mon nogen “derude” der vil give gode råd og som vil synliggøre for mig, hvorfor jeg skal vælge den ene lånetype frem for den anden.

    Måske er der en helt anden mulighed, som jeg blot ikke er informeret om ?

    #143066
    thsv

    Det F3-lån banken anbefaler er jo nok den billigste mulighed, men sikrer ikke din friværdi, skulle renten stige i løbet af de 3 år.

    Bedste fastforrentede lån lige nu er 5% 30 år med afdrag, da kursen er ca. 1,2 point bedre end afdragsfrit, ergo bliver obl.restgælden ca. 10.000 kr mindre.
    Nettoydelsen er ca. den samme ved de to lån (797K 7% OA mod 815K 5% 30 år), men efter 3 år vil restgælden på 5% være faldet til ca. 777.000 kr, så du vil tjene 20.000 kr på denne manøvre, incl. de 10.000 kr, der er afsat til konverteringen. De 8-900 kr om året som 5% koster mere netto er nok ikke noget problem.

    Du bør altså opsige dit 7% til omlægning på næste termin, så differencerenter kan undgås.

    #143074
    Anonym

    Først TUSINDE tak for dit svar.

    Banken oplyser nu, at de – ved et evt. F1 lån med refinasering først om 3 år – kan låse renten i de 3 år (indtil reinaseringen). Renten låses på dén renteprocent, der er aktuel når lånet optages. Det er også med afdragsfrihed.

    Hvad angår et evt. 30 årigt 5% obl.lån, skal det også være med afdragsfrihed i 10 år.

    Forandrer det sagen/valget ?

    #143076
    thsv

    Hvorfor nu det?

    Du har betalt ydelsen på 7% obl.lånet i 2009 uden problemer.
    Din årlige nettoydelse de næste 3 år vil kun stige med 800-900 kr årligt eller 75 kr om måneden. Til gengæld bliver der afdraget på restgælden.
    Vil du partout have afdragsfrihed fremover bør du klart vælge det F3-lån (låst rente i 3 år), som banken tilbyder. Dette for at undgå kurstab og sikre den laveste rente.
    Du vil så have en restgæld om 3 år på ca. 807.000 kr, der måske skal refinansieres til 6-8% i årlig rente. 5% 30 år sikrer din friværdi bedst muligt, da kursen på dette lån vil være faldet til ca. 80, hvis nye lån skal optages i 8% obligationer til den tid. Ved at vælge lånet med afdrag opnås en kurs meget tæt på 100, således at obl.restgælden bliver de 10.000 kr lavere fra start, vælger du 5% OA vil obl.restgælden istedet være ca. 825.000 kr nu og om 3 år. Men ydelsen i de 3 år vil selvfølgelig være lavere.

    #143118
    Anonym

    Hej igen.
    (Jeg har også i 2009 haft afdragsfrihed)
    Dit svar har bestemt hjulpet mig godt på vej og jeg vil nu tage kontakt med banken igen og få opsagt mit nuværende 30 årige 7% obl.lån.
    Endnu engang tak for hjælpen.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.