Gode råd om lån i finansieringsselskab.

Forside Fora Bolig og realkredit Gode råd om lån i finansieringsselskab.

  • This topic has 4 stemmer and 4 svar.
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #88697
    Anonym

    Godaften.
    Jeg er 25 år og overvejer at optage et lån på kr. 200000 i et finansieringsselskab. Pengene skal bruges til boligforbedringer i min “hybel”, det være sig byggematerialer m.v.
    Jeg har en pæn indkomst (26000-27000) men kan ikke stille sikkerhed i egen bolig, da jeg bor på mine forældres landsted, der dog er stort nok til at vi kan være der alle sammen uden at se hinanden. Hvor flere af mine venner og bekendte har optaget lån på kr.600000 – 1,000000 til køb af (andels)boliger, er min idé en anden – jeg ser det som en smart måde at få realiseret boligdrømmen på; og da jeg står som eneste arving til forældrenes bolig, ser jeg ingen risici, da jeg bliver boende her. Det bliver jo kun mere værd, når man sætter i stand.

    Spørgsmålene:
    1. Hvilke skattefordele kan man opnå via renterne – og tager man lånet med de højeste eller laveste renter for at få det bedste fradrag – eller er der mere mellem himmel og jord end som så?

    2. Kan man være helt sikker på, at det lånetilbud man evt. skriver under på, vil være det samme? Her tænker jeg fx. på ændringer i konjunkturen=stigende rente, så man kommer til at skulle betale mere end man har skrevet under på. Er jeg helt galt på den her?

    3. På business dk har jeg læst en artikel med overskriften “Inflation gør lån historisk billige”, den er jo tankevækkende, men hvad ligger der bag, helt konkret? Og er det kun realkreditlån artiklen drejer sig om, eller er forbrugslån også aktuelle? Og hvordan VAR den omtalte “situation i 80’erne”?

    3. Hvad skal jeg være særlig opmærksom på og tage mig i agt for?

    4. Hvad mener i: Er det en bæredygtig / smart løsning at kaste mig ud i det; jeg vil se det som om jeg afbetaler et realkreditlån på en bolig, så at det er et forbrugslån gør ikke det store.

    Uddybende forklaringer, da jeg er “newbie” i denne afkrog af finansverdenen 🙂

    Venlig Hilsen

    #125112
    Anonym

    1)Du kan trække renterne fra i budskatten – dvs kommune amt og kirke – cirka 33%. Du skal altid gå efter den laveste rente (hvis omkostningerne er de samme)

    2)Hvis renten er variabel kan den både stige og falde – dvs. din ydelse eller løbetid. Du kan normalt ikke få privatlån med fast rente.

    3) Hvis du betaler 8% på et privatlån i rente og får 33% tilbage i skat betaler du 5,36% – hvis nu at inflatioenen er 4 så er din reele rente 1,36%. Realkreditten kan være stort set 0 i realrente. Situationen i 80’erne var at du betalte 18% i rente og fik 70% tilbage i skat så efter inflationen tjente du penge på at låne….

    4) se om du ikke kan låne i realkredit – din mor og far kan låne dig pengene hvis du betaler af på dem……

    #125122
    Anonym

    1. Indtil skattereformen i 2010 kan du trække renteudgifterne fra med 33% i bundskat, kommune, amt og kirkeskat. Efter skattereformen i 2010 er mit personlige gæt på venstres kryptiske formuleringer, at fradragsmuligheden i bundskatten er ophørt og skattefradragsværien således er nedsat til 28%.

    2. Du kan ikke være sikker på noget som helst med et finansieringsselskab. Du skal læse betingelserne igennem med en tættekam linie for line. Du skal i særdeleshed være opmærksom på stiftelsesprovisioner og gebyrer, samt hvilke gebyrer der er ved låneindfrielse og til hvilken kurs du kan indfri. Herudover skal du være opmærksom på om der er månedlige betalingsgebyrer ol.
    Konjunkturdelen, tja. Enten er lånet vel med fast rente, eller også er det variabelt forrentet. Hvis det er variabelt forrentet skal du være opmærksom på referencerammen. Er den variable rente fastlagt som diskotoen + x% eller cibor3 + x% er det vel okay, mens det er et problem, hvis finansieringsselskabet mere eller mindre frit kan ændre den variable rente, fx under henvisning til ændrede fundingomkostninger. Det efterlader en ladeport for rentestigninger.

    3. Tanken bag artiklen er at realrenten, som er renten efter skat og inflation er, at den nu er tæt på at være nul for de billige boliglån med en rente på omkring 6%. Situationen i 80erne var stik modsat. Folk havde låst sig til en høj fast rente, i en tid hvor inflationen var 10%. Pludselig kommer Schlüter til, indfører fastkurspolitik, afskaffer devalueringspolitikken, og får dermed has på inflationen. Resultatet var at folk sad tilbage med en rente på boliglånet på 18%, mens inflation og lønstigninger stort set var væk. Det var en sand katastrofe for mange husholdninger. I 1986 var der over 20.000 tvangsauktioner i Danmark.

    3. Du skal særligt være opmærksom på hvor høje ÅOP er, og som sagt, hvilken kurs du kan indfri restgælden til. Kan man overhovedet indfri lånet før tid?

    4. Jeg synes det er en direkte dårlig ide at finansiere sin bolig med lån i finanseringsselskaber. Uden pant i boligen, kommer du til at betale en alt for høj rente. Det smarteste ville være at lade dine forældre tage lånet, og bagefter arve både “formue og gæld”.

    #125138
    Anonym

    Til “Gode råd”: Tak for , ja, gode råd.
    Jeg vil dog gå i dybden med Generalens indlæg, no offence.

    Til General Prier:

    1: Hvad menes der med de 33%, skal det forstås således at man max kan komme til at betale 33% i kommuneskat, eller skal man trække 33% fra sin nuværende træk%? Sidstnævnte lyder som ren ønsketænkning, men verden er jo blevet et underligt sted. Og mht. skattereformen, så er der nok noget om snakken, de kære politikere gør jo hvad de kan for at flå skindet af os 🙂 – og det uanset om man stemmer blåt, eller…rødt.

    2: Hvad menes der med diskontoen + x %, og cibor3 + x %? Jeg kender ikke udtrykkene. Og hvordan ser man hvad fin.selskabet benytter sig af; specielt det med ladeporten/fundingsomk.?

    3: Oh, derfor er der så mange der den dag i dag ikke bryder sig om Schlüter. Det var en fin forklaring, men realrenten er jo kun i forb. m. realkredit, ikke?

    4: Det var sandeligen også min første tanke. Men de ønsker ikke at forhøje deres lån, vi har aldrig manglet noget i familien, selv om vi ikke hører til blandt de allerbedst stillede.

    VH Kilgore

    #125140
    Nultopskat

    Du glemmer en enkelt ting.
    Ved at du forbedrer dine forældres ejendom bliver den mere værd, men da ejendommen ikke står som sikker hed, er gælden din, men formuen forældrenes. Du er ganske vist enearving, ikke helt skatteuvæsenet vil meget gerne dele med dig…Og da er gælden din men værdiforøgelsen er boets…Dvs du kommer til at betale skat af penge du har lånt…

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.