Forældrekøb af ejerlejlighed.

Svar
  • This topic has 3 stemmer and 4 svar.
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • thsv
    Forfatter
    Indlæg
  • #88559
    thsv

    Hejsa

    Er det fornuftigt at investere i en lille lejlighed til vores 17-årige søn, der går på handelsskole ca. 12 km fra vores bopæl.
    Vi snakker om Tåstrup/Høje Tåstrup og kan strække os til ca. 1 mill. for lejligheden.

    Man må jo forvente, at boligpriserne stiger igen, når renten stabiliserer sig, og den unge mand kan jo blive boende i 6-8 år.

    Vi har umiddelbart en 1-værelses (43 kvm) i Lindevang/Rønnevangs-husene i planerne, og finansieringen delvis via vores hus (belåning op til 60% af vurdering begge steder).

    #123248
    Anonym

    Umiddelbart virker det uklogt.

    Ejerlejlighedsmarkdet i og omkring københavn samt Århus ligger totalt underdrejset, uanset hvad ejendomsmægleren prøver at overbevise jer om.

    Jeg tror trods alt vi kan forvente at bunden snart nås, men herefter kan vi forvente en nulvækst på ejerlejlighedsmarkedet 5 år frem, førend ligevægtsniveauet er nået. I den periode er der ingen basis for prisstigninger.

    Så alt i alt, er en lejelejlighedsløsning bedre.

    #123264
    LMA

    Det er bestemt muligt det er fornuftigt og investere i en forældrekøbslejlighed, der er dog også visse ricisi/muligheder som ved enhver anden investering.

    I netop forældrekøbssituationen støder I dog på en række skattemæssige problemer. Reglerne siger kort, at udlejning af helårsbolig, dvs. alt andet end sommerhuse og visse værelsestyper, sidestilles med erhvervsmæssig virksomhed.

    Dette er ikke et problem, jeres selvangivelse udvides blot en smule, og I får mulighed for og vælge alternative beskatningsformer.

    Jeres største problem er, at den leje jeres barn skal betale, altid skal svare til markedslejen, ligesom udlejningsregnskabet som følge af “erhvervsvirksomheds statusen” skal/bør give nul eller plus.

    Spørgsmålet er derfor, kan jeres 17 årige betale en tilstrækkelig husleje, og selvom vedkommende kommer på SU senere, vil denne jo være relativt lav pga. den korte afstand til jer.

    Fastsætter i lejen for lavt, tæller denne som en gave. Det vil ikke betyde noget for jeres søn, gaveloftet er jo ca. 56 tkr., så der er sikker råderum nok.

    Tilgengæld straffer SKAT jer som forældre, idet hovedreglen her er, at skal man give en gave, skal man selv modtage den først.
    Derfor vil i blive personligt beskattet – måske endda topskat afhængig af jeres øvrige indkomstforhold?

    Det virker derfor umiddelbart som en dyr løsning nu og her. Måske I skulle finde et kollegieværelse eller tilsvarende nu, så kan I købe en forældrekøbslejlighed når han finder ud af hvad han vil – og hvor han vil det?
    Så vil indkomsten sikkert lettere kunne bære huslejen.

    #123268
    thsv

    Hejsa

    Tak for de 2 gode svar.
    Ja, usikkerheden omkring værdien af investeringen er nok stor.
    Men tror personligt at bunden snart er nået, mht. prisen, hvis renten falder igen, så stiger priserne jo igen, da det vel er netto-huslejen, der er afgørende.

    Vi havde under alle omstændigheder først tænkt os at opkræve husleje, når sønnen bliver 18 år, da vi netop opfatter det som alternativ til et kollegie-værelse, hvor han sover på hverdagene og kommer hjem til fars kødgryder (og de gamle venner) i weekenden.

    Meget af hans fritidsliv foregår jo allerede i Tåstrup (City 2 og hovedgaden).

    #123698
    thsv

    Uanset generalens råd, så tog jeg springet, så må vi håbe at der vand i bassinnet!
    Vi fik en 1½ værelses lejlighed (43 m2) til lige under 800.000 kr i Tåstrup, hvilket var et afslag på mere end 10% af den udbudte pris.
    At handlen så kan gennemføres som finansieret handel gør jo bare det hele endnu billigere, gebyrer er jo de samme, uanset handlens værdi.
    Så må vi bare håbe, at sønnen bliver mere ansvarsbevidst, når han flytter delvist hjemmefra.

    Jeg har regnet til på ydelsen og incl. alt forbrug (vand, varme og el), står lejligheden i 4.000 kr. netto pr. måned. (incl. forrentning af udbetaling).
    Beløbet stiger så lidt, når han skal betale livcens om et år, men de første 4 år er vores forsikring jo gældende.

    Hvor meget husleje-kontrakt skal der udarbejdes for, at kommunen godkender en evt. bolig-sikring?

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.