Omprioritering og indfrielse af lån ifbm. salg af ejendom

  • This topic has 2 stemmer and 5 svar.
Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #88378
    Anonym

    Hej,

    Skal lige høre om det er mig der er helt galt på den inden jeg går videre i denne sag.

    Min ex og jeg har solgt vores hus med overtagelse 1/12 ’07, og har ladet banken stå for omprioritering og indfrielse af vore lån i den forbindelse.

    Indfrielsen er sket pr 9/1’08, hvilket betyder at der er løbet 11000 kr på i rente på de 40 dage der er gået.

    Der har på intet tidspunkt været tvivl om at der var mere end rigeligt overskud ved salget, til indfrielse.

    Jeg har konfronteret banken med krav om tilbagebetaling af disse renter, naturligvis korrigeret for den renteindtægt der har været på deponeringskontoen.

    De henholder sig til at de ikke må røre de deponerede midler før der foreligger et tinglyst skøde uden præjudicerende anmærkninger, med mindre depositar indestår for at disse anmærkninger kan slettes (standardformularens pkt. 18 i købsaftalen).

    Iogmed at der ikke har været tvivl om overskudet er min påstand at de så burde have indestået for denne anmærksningssletning.

    Hvad siger I? Har banken handlet korrekt, eller er jeg galt på den?

    Anders

    #120974
    Anonym

    Hej Anders

    Banken har handlet korrekt….
    Alternativet til det din bank har gjort er at optage en boligsalgskredit til en rente der er højere end realkreditlånene. Herfra skulle du så have indfriet lånene…..
    Dette betyder at du faktisk skylder dem renter ;o) Ej, spøg til side, banken har handlet korrekt.

    #121000
    Anonym

    Hej igen,

    Så lad mig spørge på en anden måde:

    Hvad skal der til for at (eller i hvilke tilfælde)depositar kan indestå for at anmærkningerne kan slettes?

    A

    #121012
    Anonym

    Købers advokat skal give lov til at hæve fra skødekontoen……

    #122594
    Anonym

    Kære allesammen,

    Jeg tror I skal til at spidse blyanten, og gå jeres bilag igennem for snyd fra bankernes side.

    Sagen jeg omtaler i denne tråd er netop blevet afgjort til vores fordel. Det vil sige at banken har indvilliget i at tilbagebetale de renter der er påløbet fra overtagelses datoen frem til datoen for indfrielse af vore lån (40 dage).

    Dette beløb bliver naturligvis renset for den rente der vedrører infrielsessummen på deponeringskontoen.

    Jeg har rejst sagen ved pengeinstitutankenævnet. Der bliver dog ikke tale om en kendelse i denne sag, da banken vælger at indgå et forlig med os, hvor der i deres brev til os mellem linierne står, at det er pr. kulance de nu vælger at tilbagebetale. Dvs. at sagen aldrig bliver at finde på nævnets hjemmeside, hvor det kunne have været til gavn for alle andre, og banken erkender ved en pr. kulance afgørelse heller ikke sit ansvar.

    Jeg stiller mig gerne til rådighed med yderligere information hvis nogen ønsker det.

    #122638
    Anonym

    Så er det nok fordi at banken har snølet i det – at de har fået skødet uden at gøre noget ved det…..

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.