Lån til ejerlejlighed

Svar

Dette emne indeholder 11 svar, har 4 stemmer og blev senest opdateret af  Anonym .

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #88209
    Anonym

    Hej,

    Mine kæreste og jeg har boet i fremleje til 6500 om måneden. Vi bliver snart smidt ud, og overvejer at prøve at købe en lejlighed nu.

    Jeg har set en til 1,1m. Standardfinansieringen siger 55.000 i udbetaling og omkring 6000/5000 i brutto/netto. Dette kan vi sagtens klare. Vi kunne for den sags skyld også klare meget mere. Og jeg ved at den reelle finansiering kan variere meget fra standardfinansieringen.

    Vi havde et møde med en bankrådgiver i vores bank. Det var ikke lige det bedste møde. Han var meget slesk og sælger-agtig, og så ville han meget gerne hive fat i hans venner i den lokale ejdmægler butik. Typen der får dollartegn i øjnene.. =/

    Han syntes at vores økonomi så fin ud til at købe en lejlighed til den pris, men han vurderede med et meget højere rådighedsbeløb om måneden end vi ved vi har brug for. Og han regnede også ud fra at jeg fortsatte med at arbejde 40 timer om ugen, hvilket jeg ikke agter at gøre særligt længe.

    Jeg har lige et spørgsmål:

    Hvis man nu aftaler det hele med banken, får lånet og lejligheden og flytter ind. Hvis man så begynder at tjene færre penge, men fortsat har råd til at betale “huslejen”, kan banken så standse lånet og kræve deres penge tilbage igen?

    Altså, har de stadig magt – eller er lånet en bindende aftale?

    Mvh Peter.

    #119218
    Michael

    Nej, naturligvis kan banken ikke det. I såfald ville rigtig mange mennesker blive sat på porten ved midlertidig arbejdsløshed.

    #119226
    Anonym

    Så det vil sige, at hvis jeg nu selv mener økonomien kan bære et lejlighedskøb, men banken mener jeg skal arbejde lidt mere, så kan jeg gøre det i en periode mens købet og lånet går igennem, og så kan jeg bagefter det hele er på plads begynde at arbejde mindre?

    Altså, jeg er ikke i min bankrådgivers vold? =)

    #119228
    Michael

    Ja det kan du. Sålænge du betaler til tiden er der ingen ko på isen. Men kig lige én gang mere på tallene. Der er formentlig noget om snakken hvis bankrådgiveren siger som han gør.

    Men som sagt: Det er dit ansvar og betaler du til tiden er der ikke noget at komme efter for banken.

    #119232
    Anonym

    Ja, økonomien skal selvfølgelig hænge sammen. Jeg prioriterer bare bolig og fritid højere end ferie/byture/andre dyre ting.
    Dette syntes jeg ikke rigtig min bankrådgiver kunne forstå. Derfor insistede han på at have et for mig meget højt sat rådighedsbeløb hver måned. Ihvertfald dobbelt så højt som jeg har pt. og har haft de sidste år.

    Jeg havde tænkt mig at arbejde ekstra her ifm. lejlighedskøbet, og så når tingene falder på plads og er stabiliseret, at begynde at arbejde mindre. Bare så udgifter er dækket og efter behov.

    Bare hypotetisk: Hvis nu det værste skulle ske, og man simpelthen ikke kan følge med rent økonomisk, hvad ville der så ske sådan helt præcist? Man ville vel blive tvunget af banken til at sælge lejligheden, hvis ikke man kan betale afdragene?

    #119234
    Nultopskat

    Ja, det hedder tvangsauktion.

    #119236
    Anonym

    Okay. Tvangsauktion. Det lyder som noget hvor man ikke får en god pris for lejligheden..

    Så ville det jo nok være bedre at prøve at sælge den på normal vis i stedet, så man kan få en bedre pris, og ikke står med et kæmpe underskud til sidst?

    Og en anden ting: Hvordan bliver de månedlige betalinger ordnet, sådan helt praktisk? Betaler man hele bruttobeløbet til låneinstituttet, eller skal man selv sørge for betaling til ejendomsskat/fællesudgifter/afdrag/rente?

    #119238
    Michael

    Helt ærligt – jeg vil anbefale dig at tage en god lang snak med rådgiveren og få forklaret alle detaljer vedr. ejendomskøb. Det lyder til at du mangler en helt grundlæggende forståelse for de forskellige aspekter af et ejendomskøb og derved risikerer at sætte dig for hårdt. Hvis du ikke forstår det mest basale er du ikke istand til at vurdere om du kan klare dig for mindre end bankrådgiveren anslår.

    #119240
    Anonym

    Jeg mener nu ellers at jeg har en ret god forståelse for hvordan tingene hænger sammen.

    Hvis jeg nu vil købe den lejlighed jeg har set på til 1,1mil vil det så betyde dette for mig:

    – 55.000 i Udbetaling
    – 6/7000 i Brutto/netto (ellers noget cirka i den stil)
    – op til omkring en 30.000 i tinglysningsafgift/salærer/etc

    De beløb kan jeg sagtens klare. Det var mest bare nogle små tekniske spørgsmål jeg ellers har.

    Jeg vil ihvertfald takke alle der har svaret herinde. Mange mange tak! =)

    #119242
    Michael

    Har du nu også det? Er det så 6/7000 i brutto eller netto?? Det kan da aldrig være 6/7000 i brutto/netto??!! Undskyld mig, men det demonstrerer altså en grundlæggende mangel på forståelse.

    Iøvrigt: Hvad med forbrugsafgifter? Vand, varme, el….

    #119244
    Anonym

    Når jeg skriver 7000/6000 brutto/netto, mener jeg 7000 brutto og 6000 netto. Slag på tasken, selvfølgelig.

    Jeg har taget vand/varme/el/internet/tv/telefon/etc. med i mine budgetter. Jeg mener selv der er styr på det. =)

    #119250
    OBS

    Lad mig give et eksempel.

    På min lejlighed har jeg følgende udgifter:

    – Ydelse på realkreditlån, betales til realkreditinstituttet. Ydelsen består af afdrag (hvis ikke du har afdragsfrihed på lånet), rente og bidrag.
    – Fællesudgifter til ejerforeningen
    – Ejendomsskat til kommunen
    – Varme (jeg betaler til ejerforeningen, som så afregner med leverandør)
    – El/gas betales til leverandøren
    – Vand. I mit tilfælde er vandudgiften inkluderet i fællesudgifterne til ejerforeningen, men den kan også være separat.

    Mange har så også udgifter til ydelsen på deres boliglån i banken, men det lader ikke til at blive tilfældet for dit vedkommende.

    Udover disse udgifter kan du jo så have udgifter til kabel-TV, Internet/telefon, indbo-forsikring osv.

    Yderligere er der så ejendomsværdiskatten (ikke at forveksle med ejendomsskatten som betales til kommunen). Denne skat opkræves over din skattebillet og er derfor lidt usynlig da den bliver opkrævet automatisk når du betaler skat af din løn.

    Hvis du vil få et overblik, vil jeg anbefale at du sætter dig ned og får regnet på din skat aht. til fradrag og ejendomsværdiskat (gå ind på http://tastselv.toldskat.dk), og også får lagt et realistisk budget. Find salgsopstillingen på den lejlighed du overvejer at købe, der kan mange af oplysningerne om udgifterne til selve lejligheden findes. Så er der selvfølgelig alle de andre udgifter som du også skal have med, men det er jo en anden sag.

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.