Kan det lade sig gøre?

Svar
  • This topic has 3 stemmer and 10 svar.
Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #88164
    Anonym

    Til alle Jer kloge hoveder (og det er meget positivt ment!) som har skrevet og rådgivet folk her på dette site:

    Familien (mor, far + 3 børn – 3,6 og 8 år) overvejer at flytte fra leje lejlighed til hus.

    Vi kan lægge 1,2 mil. i udbetaling – og kigger på hus til ca. 2,2 mio.

    Når vi har lagt de 1,2 mill. – så har vi stadig ca. 200.000 kr på bogen – til det uforudsete.

    Vi har en årlig bruttoindkomst på kr. 600.000 – og har absolut ingen “ekstra vagante” vaner – ud over en ældre bil på 8 år. Ingen båd, sommerhus, dyre fritidsinteresser mv. Den årlige ferie er en tur i lejet sommerhus.

    Bevæger vi os ud på dybt vand – eller kan en normal (læs: meget prisbevist) familie – godt klare at låne ca. 1 mio til huset?

    Alt andet lige står vi til at arve “pænt” efter vores forældre – er der nogen idé i 30 års afdragsfrit (da vi er ret sikre på at have en del kontanter om 30 år – efter vores forældre).

    Vi vil være meget taknemmelige om nogle vil besvare ovenstående – og spørg gerne om deltaljer.

    Mvh
    Familien der gerne vil ha’ en hus 🙂

    #118758
    Anonym

    Det skulle der absolut ikke være nogle problemer i…..

    I er forhåndsgodkendt til at låne 1 mio hvis I selv har 1,2. Forudsat at der ikke er nogle RKI registreringer….

    #118762
    Anonym

    Tak for hurtig reaktion.

    Nej – ingen RKI. Vi skylder ikke en krone væk – endnu 🙂

    #118786
    Anonym

    Lånet på 1 mio vil koste jer cirka 5.000 om måneden – dertil kommer der jo anvendelsesudgifter, ejendomsskat og ejendomsværdiskat på huset…..
    Tag en salgsopstilling fra en ejendomsmægler og kig på hvad en kontant handel nettoudgift 1.år af huset koster, læg dertil cirka 60.000 og anvendelsesudgifter. Så har du hvad det koster om året……

    #118788
    Anonym

    Mange tak for det.

    Jeg skal lige ha’ definitionerne på plads:

    Anvendelsudgifter: Er det vand og varme?

    Ejendomsskat/Ejendomsværdiskat: Jeg kender kun Ejendomsværdiskat (1 % af off. vurdering). Hvor meget er Ejendomsskat?

    Mht til hvor meget man skal låne – og hvordan?

    Skal man sørge for at præstere så stor en udbetaling som muligt – eller kan det bedre betale sig at låne så meget som muligt (større rentefradrag)? – og: det dér jeg skrev med 30 års afdragsfrit. Er det relevant i vores situation?

    Mange tak for din assistance !

    #118790
    Anonym

    Anvendelsesudgifter er vand/varme/el

    Ejendomsværdiskat er 1% af grundlaget for ejd. værdiskat (off.vurdering) dette trækkes i lønnen.
    Ejendomsskat er grundskyld til kommunen og skal betales kontant….

    Begge de tal er med i nettoudgift pr. år.

    Det kan betale sig at låne så mange penge som muligt hvis du kan investere dine egne penge til en højere forrentning. Det er dog langt fra sikkert at du kan det – derfor læg en så høj udbetaling som muligt… Rentefradraget i danmark er cirka 33%.

    #118844
    Anonym

    I kan meget let låne det forholdsvis begrænsede beløb. 1.000.000 kr koster omkring 4.000 kr pr måned efter skat, så ingen problemer der.

    Hvorfor ikke vælge et fastforrentet afdragsfrit 6% lån, som I så indfrier den dag arven måtte komme? På 6% lånet er der tilmed betydelig mulighed for kursgevinst, hvis renten skulle falde, hvad er er meget der tyder på lige nu.

    #118874
    Anonym

    Hvad er kursen på 6% general?

    #118880
    Anonym

    6’eren ligger og åbner og lukker omkring kurs 100. (d.d. 99,40)

    #118916
    Anonym

    Mange tak til både “Gode råd” og “Generalen” !!

    Dog er I uenige (?) om hvad det netto (i reelle kroner) koster at låne en million. I siger hhv. 5.000 og 4.000 kr. Dét må I meget gerne kommenterer på.

    Og undskyld min uvidenhed – men det er jo den primære årsag til at jeg skriver her – hvad betyder det reelt dét der afdragsfrit. Hvis vi vælger 30 års afdragsfrit – hvad er det så vi afdrager 🙂 Og hvad med ens rentefradrag? Er det ikke-eksisterende, da man ikke afdrager renter? Hele denne afdragsfrie ting må I meget gerne skære helt ud i karton – så også jeg er med 🙂

    På forhånd – igen – mange tak for Jeres fine besvarelser!

    #118918
    Anonym

    Hejsa

    Afdragsfrihed betyder at I ikke afdrager på gælden men kun betaler renterne. Rentefradraget er stadig kun 33% -dvs at 33% af det i betaler i renter får I tilbage igen i skat….

    mine 5.000 er bare en tommelfinderregel (500 pr. 100.000) – hvis man skal have 1.000.000 udbetalt koster det pt. 4.564 netto om måneden med fastrente og afdrag og 3.300 hvis I benytter afdragsfriheden.

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.