1. gangskøbere – kan scenariet lade sig gøre?

  • This topic has 9 stemmer and 51 svar.
Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 52 i alt)
  • Indlæg
  • #118232
    Michael

    Hvis man ser på hvilke bankprodukter en almindelig hustand har behov for er det typisk:

    Realkreditlån, evt. boliglån, lønkonto, netbank, evt. kassekredit/billån/andet lån, dankort/visa

    Helt ærligt – det kræver ikke den udvidede ledvogtereksamen at sætte sig ind i disse ting. Lidt læsen på diverse netsider og man er godt igang. Behøver man virkelig en “professionel” for at finde ud af hvilken bank man skal lave sin kassekredit i?? Kan man virkelig ikke finde ud af det selv? Iøvrigt ER mail jo opfundet hvis man ikke bryder sig om en egentlig forhandlingssituation face-to-face. Den model har jeg selv benyttet med succes. Så hvorfor nogen gider betale 1000 kr. i timen eller mere for den service står jeg noget uforstående overfor. Det kan næsten kun skyldes mangel på lyst til at sætte sig ind i tingene og så er en rådgiver vel også OK. Men at få det til at lyde som om det er det eneste rigtige er helt forkert efter min mening.

    Så tag et ansvar for din egen økonomi og du er bedre hjulpet i fremtiden.

    #118236
    BluntZ

    Det var nu heller ikke fordi det var det eneste rigtige at gøre. Din metode med at søge nettet er også fin. Måske ikke for Fru Jensen på 50, der vil bygge sin drømmebolig, fra sønder hygum, der aldrig rigtigt fik lært “det der med inder-nettet”.

    Men jeg synes det er bemærkelsesværdig, at du så selvsikker ved, at en Uvildig privat rådgiver ikke kan skaffe dig bedre vilkår end dem du har idag, også uden at du nogensinde have prøvet en? Måske de var en tand skarpere end dig grundet deres kendskab og baggrund i branchen?

    Det er da heller ikke for sjovt, at en virksomhed der skal købe ny kontor bygning til måske 3 mio, benytter sig af Finansrådgivning…. Ja de laver vel knap nogen større investeringer uden?

    Man kan ikke vide alting selv, eller være bedst til ALT. Jeg synes NETOP, at folk der søger UVILDIG rådgivning tager ansvar for deres økonomi, i og med det gerne skulle lede dem til bedre indsigt, forståelse og eventuelt vilkår.

    Den der “Far ved bedst” attityde kommer du ikke langt med i livet Michael. Er der på nogen som helst punkter du kaster håndklædet i ringen, og siger: Det ved jeg sku ikke nok om? (Sandsynligvis ikke, da jeg har læst flere af dine indlæg)

    Det er der folk der gør, ved deres låne- Typer, -Vilkår, og -sammensætninger, og fair nok med det. Så tager de jo NETOP ansvar for deres økonomi, ved at hyre en hjælpende hånd.

    Det kan jo også være dit som så ofte ytret twistede syn på folk der spørger dumt på forumet, eller som i dette tilfælde, hvor det muligvis er folk der kan drage nytte af lidt Uvildig rådgivning.

    Det bliver aldrig “Det eneste rigtige” og jeg er da sikker på, at uvildige rådgiver også vil løbe ind i folk/kunder, hvor de reelt må melde ud, at de ikke kan gøre det bedre for given kunde. Men det er jo klart der er en målgruppe de på den anden side kan gøreen masse for.

    Jeg kunne da levende forestille mig, at en uvildig rådgiver kan se ud fra kundens personlige papirer og situation, om han reelt har noget at tilbyde….Ellers er det ihvertfald den forkerte rådgiver man har fat i.

    #118248
    Anonym

    Blutz det er simpelthen “dum snak” du kommer med. Der er da kæmpe forskel på om en koncern søger uvildig rådgivning i et corporate finance spørgsmål til mange millioner, eller om fru Hansen skal have et realkredit-tillægslån til sin udestude. Det er og bliver så ukompliceret, at du udemærket kan have tillid til du selv og din bankrådgiver kan overskude det.

    Hvis det stod til dig skulle alle vel også hyre en personal shopper til at købe julegaven til kæresten? Som “eksperter” kender de vel hende bedre end den fyr der har boet sammen med hende i 10 år!

    Lad dog vær med at gøre folk dummere end de er!

    #118250
    BluntZ

    Selv mindre erhvervs drivende benytter sig af det, når de “bare” skal købe ejendom for 3 mio. og op efter. Hvor mange boliger ligger på 3 mio og opefter? Rigeligt af dem jeg sælger.

    Og nu drejede du lige Fru Jensen’s drømme bolig om til en udestue? Ja, og så er der forskel.

    Og nu gør du ikke mig dummere med din “Personlige shopper” bemærkning? Det er jo en neglichering af min pointe….

    Det handler i bund og grund bare om, at nogen er mere inde i sagerne end andre, og de der ikke er, kan muligvis drage nytte af Uvildig Rådgivning. Har selv været så uheldig at sidde overfor 3 inkompetente bankrådgivere, i 3 forskellige institutter.

    Men jeg synes det er flot, i kan konkluderer, at ALT rådgivning i bankerne er på et SUPER højt plan, at alle burde vide lige så meget som jer, at bankens rådgivere ikke bliver målt på deres salgstal (Hvilket er fakta) og at nogen reelt har en service andre kan drage nytte af.

    #118252
    Michael

    BluntZ

    Hold dig til emnet istedet for at blive personlig. Jeg er fuldstændig enig med generalen i, at det er komplet unødvendigt at hyre en ekstern rådgiver for et realkreditlån på et par hundrede tusinde. Jeg vil vove den påstand, at langt de fleste selv kan finde de bedste produkter med lidt benarbejde først. Det er da fint, at du synes du har fået noget ud af at smide adskillige tusinder efter en konsulent, men faktum er at du sagtens kunne have fået samme vilkår ved at gøre tingene selv. Det kræver da ikke indgående kendskab til bankbranchen for at finde det bedste billån?!

    #118254
    Anonym

    I øvrigt Bluntz, så er du jo ikke selv neutral, når du her i forum prøver at “markedsføre” din nære vens rådgivningsfirma.

    Hvis man endelig skal søge rådgivning, så vil jeg fraråde at vælge “din ven” som er i opstartsfasen, men istedet vælge et firma der har været flere år i branchen!

    #118260
    BluntZ

    Jeg giver mig hvis det bare drejer sig om finansering af et par hundrede tusinde som Michael skriver… Men læs lige første indlæg. Det er altså 2.2 mio vi taler om….eller har jeg misforstået noget?

    Til Generalen:

    Han har skam flere års erfaringer fra Real-kredit branchen. Det kræver for ham ikke den store omlægning af sin viden, at varetage kundens ønsker & krav, istedet for Bankens 😉

    Iøvrigt var det ikke hensigten at markedsføre noget som helst. Det var for at belyse endnu en mulighed, skulle man sidde med behovet. Men klart jeres råd, uden indgående kendskab til personernes præcise økonomiske forhold, er langt bedre eller hvad ?

    Om end ikke andet fik vi da rejst debatten omkring personlig UVILDIG rådgivning…. I mener ikke den er noget værd (uden nogensinde at have prøvet det), den har hjulpet mig.

    #118262
    Anonym

    Så er det jo netop et realkreditlån på kr. 1760000 og restfinansiering på et på 440.000 (eksl. omkostninger)

    Læs mit første indlæg om at bankerne ikke længere kan prakke folk noget på mht. lånene da der er kommet HØJE krav for dokumentation når der lånet med pant i bolig…..

    #118266
    BluntZ

    Glemte at fortælle, at min fætters kone er tidligere ansat i Nykredit, og hun har bekræftet at de bliver meget målt på deres salgstal. De skulle bare sælge månedens top-produkt, hvilken skiftede fra tid til anden.

    #118270
    Anonym

    Bluntz – vi vil ikke købe dårlige rådgivningsprodukter fra dig eller dine bekendte.

    #118276
    BluntZ

    Nej General, Du vil vel nødig opdage, at nogen (om muligt) er klogere end dig!

    #118284
    BluntZ

    Hovsa….hvad søren var det jeg faldt over? En tidligere kommentar fra Generalen i en anden tråd ?

    Citat :

    General Prier

    Totale indlæg: 227
    Sidste indlæg: 16-01-2008
    Bruger siden: 09-08-2007

    Hvorfor tror du i øvrigt at banker, forsikringsselskaber, telefonselskaber mv. har så travlt med at konsolidere sig?

    Årsagen er den helt klare, at jo færre aktører der er på markedet, og desto mere kompliceret og ugennemsigtig man gør sine produkter, desto større monopolkraft får de store aktører. Hvis alle fulgte din logik, så ender vi op med et endnu mere oligopolistisk bankmarked med alt for høje priser! Det er ikke det du, jeg eller Danmark har brug for!

    Også en grund til mere uvildig rådgivning for den menige mand… Du har i princippet selv sagt det Generalen. Komplicerede og uigennemsigtig….ja ja…der kan man bare se.

    #118288
    Anonym

    Læs dog ordentligt hvad jeg har skrevet.

    Den passus handler om at hvis alle valgte at være kunder i Danske Bank eller Nordea, og man ikke havde konkurrencen fra småbankerne, så ville det føre til store generelle prisstigninger på bankydelser.

    Hvis man har bare en lille smule common sense, og ellers gider at sætte sig ind i tingene, så kan man godt vælge sit realkreditlån selv og gennemskue prislisten på bankens boliglån. Hvis man ikke kan forstå hvad bankrådgiveren siger, så forstår man sikkert heller ikke hvad det er den uvildige rådigver fortæller.

    #118290
    Anonym

    Tak for alle jeres indlæg – og det glæder mig at mit lille indlæg har givet anledning til lystig debat 🙂

    Jeg har nu igen brug for lidt råd. Vi har nu haft møde med to banker. Nr. 1 var Danske bank. Nr. 2 var Forstædernes Bank, som også er den bank vi normalt har.

    Her mit spørgsmål: Som vidt jeg har forstået er der umiddelbart to punkter i forhold til boliglånet, som kan forhandles, nemlig lånets rente og stiftelsesprovisionen. Og det er disse to punkter jeg indgående har berørt ved møderne.

    Generelt har jeg fået det indtryk, at bankerne ikke endeligt vil melde ud hvilken rente (udover standardsatsen de kan tilbyde hvis vi vælger dem. De er vage på dette område. Med Danske bank fik jeg vristet ud af dem, at renten højst vil kunne komme ned på 6,75 (udgangspunkt 7,25), muligvis kun 7,0. Eller at nedgang i stiftelsesprovisionen var en mulighed.

    Forstædernes bank ville slet ikke komme med et forslag, udover deres standardrente på 7,5. De ville at vi skulle komme bud, som så ville blive vurderet hvis vi endelig valgte dem. Bankrådgiveren lade dog ikke skjul på, at vi ikke skulle vælge dem hvis vi kun var ude og kigge efter den laveste rente. Bankrådgiveren sagde direkte, “at de ikke var den slags bank”.

    Er bankerne så vage, når det kommer til fastsættelse af rente og stiftelsesprovision, og er det generelt at de endelige betingelser først fastsættes, når man har truffet et endeligt valg mht. bank.

    Jeg er jo interesseret i at få en så favorabel rente/stiftelsesprovision på boliglånet så mulig – det kan ingen vel fortænkes os i?

    #118292
    BluntZ

    Forskellen på Generalen, Michael osv & jeg, er at jeg absolut ingen baggrund i bankverdenen har, hvilken jeg ikke tror er gældende for jer gutter. Jeg belyser bare sagen fra den menige mands side.

    Er i (Generalen & Michael) ansat eller tidligere ansat i et P.I. ?

    Hvor har i draget jeres erfaringer fra ?

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 52 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.