Bankskift el. vente på at banklånet kan betales ud?

  • This topic has 4 stemmer and 4 svar.
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #87307
    Anonym

    Hej
    Vi købte hus på Amager for knap to år siden til 2,3 mill (siden steget til ca 3 mill). Realkreditlånet på 1,8 lånte vi hos Totalkredit (30-årigt obl.-lån), og fik et banklån hos Jyske Bank på 170.000 (resten lagde vi kontant). Banklånet er fastforrentet til 6,5%.
    Vi har en opsparing på ca. 100.000 og forventer, at vi i løbet af 1-1½ år har 70.000 ekstra. Spørgsmålet er, om det er smart at vente til vi har alle 170.000 og så betale det hele ud, eller om vi skal lægge lånet om med det samme? Vi overvejer i den forbindelse at skifte bank til evt. Skandiabanken.
    Vi er lidt ignoranter på dette område. Tiden går og vi får ikke rigtig gjort noget ved det… Håber nogle kan være behjælpelige med hvad der er smart at gøre.

    #107374
    Michael

    Hej

    I behøver ikke nødvendigvis vente med at skifte bank til I beslutter jer for hvad I vil gøre. I kan jo starte med at flytte lønkonti, opsparing (Visa)Dankort osv.

    Vedr. gælden i huset, skal I nok spørge jer selv om I får behov for en sum penge til andre større ting (f.eks. bil), inden for en overskuelig fremtid. I såfald er det uklogt at placere alle pengene i mursten, hvis I så skal optage nyt lån alligevel. Det jeg gjorde da jeg var i en lignende situation var, at jeg omlagde boliglånet til et realkreditlån (tillægslån til hovedlånet). Jeg valgte en kortere løbetid og fik selvfølgelig en lavere rente. I har jo en god friværdi, hvorved I kan have alt inden for de 80% i realkredit. Herved får I færre renteudgifter samtidigt med at opsparingen ikke røres. Husk også på, at der bør være likvide midler til diverse vedligeholdelsesopgaver på huset.

    #107406
    Anonym

    Hej
    Hvis du har købt hus på Amager til 2,3 for 2 år siden og det bliver vurderet til 3,0 nu, jeg ville dog skyde på min. 3,3 og i kun skylder 1,8 + 170.000 ville jeg ikke betænke mig et øjeblik men kontakte en ejendomsmægler for en vurdering med henblik på et tillægslån.
    Hos Realkreditten står huset til en værdi af 2,3 og i har et real-kreditlån på 1,8 det er tæt på 80% så i betaler ca. 0,62 i bidrag, altså oveni renten.
    Får i en vurdering på lad os sige 3,3 Mill så kommer lånet på 1,8 mill ned på lige under 60% og så er bidragsatsen noget med 0,4-o,45.
    Du betaler i øjeblikket 1800000 x 0,6% = 10800
    Efter vurderingen 1800000 x 0,45 = 8100
    Jeg ville optage et tillægslån på 150-200.000 kr og betale boliglånet ud.
    170 x6,5 =11050 i renter om året.
    200.000X 4= 8000 i renter om året.
    Sparet ved nyt lån =10800-8100= 2700 + 11500-8000 = 3500
    3500 + 2700 = 6200 om året, men du skal lige huske at det ikke er gratis at optage et tillægslån, der koster lidt til banken og så skal staten have sine penge som pudsigt nok er ca. 6200. ogg så ikke mindst der er et lille kurstab.
    Så bare her er der jo masser at spare og selv om tallene måske ikke er helt korrekte så håber jeg at du kan se fidusen

    #107408
    Anonym

    Hej

    Bare en sidebemærkning – hvis I ikke har så meget styr på det selv, så skal I måske ikke vælge Skandiabanken idet de, så vidt jeg har hørt fra flere sider, ikke har rådgivere, men kun tilbyder informationer via deres hjemmeside. Men kig videre i internetbanker, der er penge at spare.

    Mvh
    Madsen

    #107740
    Anonym

    Jeg ville egentlig ikke skifte til skandiabanken. Jeg synes I bør smutte ned i Jyske Bank og se hvor meget i skal betale tilbage på lånet hvis det skal indfries – kursen variere jo på fastforrentede lån. Hvis I gerne vil af med lånet her og nu så handler det om at få oprettet en kredit på et evt restbeløb.

    Alternativt, og det er det jeg vil gøre til hver en tid, at få boliglån lavet om til en Jyske Prioritet, inden for 80 %, derved har I en rente godt nok variabel på 5% ca, og fordelen er jo at I får den samme rente som I betaler. omkostninger for dette vil umiddlebart være kr. 5.000, men så har I altså også en super god løsning på jeres problem.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.