Betaler du for meget for dit forbrugslån

Skal jeg lægge mit lån om – igen?

2019 har været et helt usædvanligt år for realkreditten. Gennem de første otte måneder er boligejerne blevet præsenteret for det ene ’historisk’ billige realkreditlån efter det andet. Og hver gang det sker, får det mange boligejere til at overveje deres nuværende lån. Men kan det betale sig at konvertere flere gange på et år?

Knap var den største konverteringsbølge nogensinde sluttet i juli, før et nyt realkreditlån blev introduceret. Denne gang var det et 0,5% lån med løbetid på 30 år, der åbnede, og boligejere kunne atter tage lommeregneren frem for at regne på om deres realkreditlån skulle lægges om – måske for anden gang for nogles vedkommende.

 

Mybanker har regnet på omkostningerne

Omkostningerne ved at lægge sit realkreditlån om skal altid tages med i overvejelserne. Mybanker har lavet en beregning af hvad det koster at lægge sit lån om to gange og hvor lang tid, der vil gå før omkostningerne ved omlægningen er tjent ind – altså hvor lang tid, man skal beholde lånet før omkostningerne ved omlægningen er tjent ind i form af den lavere ydelse, som det billigere lån giver.

Konklusionen blev, at det tager 8 år før omkostningerne er tjent ind, og derfor skal man have planer om at blive i boligen i mindst 8 år, for at det kan betale sig at lægge om.

 

Hurtigere besparelse ved større forskel på kuponrente

Det tager altså 8 år at tjene omkostningerne ved de to ovennævnte konverteringer ind. Hvis man derimod tager springet direkte fra 2,5% til 0,5%, vil det tage lige under 4 år at tjene omkostningerne ind. Det viser, at det kan betale sig at have ’is i maven’ og afvente renteudviklingen i stedet for at konvertere hver gang et realkreditlån med lavere kuponrente åbner.

 

Omkostninger ved de forskellige lån

Hvis du beholder 2,5%-lånet i hele løbetiden, ender du med at betale omkring 770.000 millioner kr. i renter og omkostninger. Hvis du konverterer de to gange og ender med at beholde 0,5%-lånet i hele løbetiden, kommer du til at betale omkring 500.000 i renter og omkostninger (herunder til omlægning).

Hvis du konverterer direkte fra 2,5% til 0,5%, kommer du til at betale omkring 400.000 kr i hele løbetiden i renter og omkostninger.

 

Konklusioner

  • Hold øje med kursen når du lægger om, og vælg et realkreditlån med en kurs så tæt på 100 som muligt.
  • Ved hver omlægning tager det nogle år før omkostningerne til omlægningen er tjent ind
  • Hvis man har ’is i maven’ og ikke konverterer hver gang renten falder et halvt procent-point, er besparelsen større.

 

Omkostninger ved at konvertereAnslåede omkostninger efter skat i hele løbetiden
Bliver i fastforrentet 30-årigt 2,5% lån770.000 kr.
Konverterer 2,5% til 1,5%630.000 kr.
Konverterer 2,5% til 1,5% til 0,5%500.000 kr.
Konverterer 2,5% til 0,5%400.000 kr.

 

Baggrund for beregning

I beregningen har vi taget udgangspunkt i en familie, som i foråret 2019 omlægger et realkreditlån på 2 mio fra 2,5% til 1,5% kurs 96,5 (anslået). Efter tre måneder beslutter familien at lægge lånet om igen til 0,5% kurs 96,5 (anslået). Begge omlægninger koster omkring 97.000 kr i kurstab og gebyrer. Dvs at restgælden bliver forøget med omkring 194.000 kroner efter begge omlægninger.

 

Ønsker du at modtage op til tre gratis tilbud fra banker i dit område?

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på alt inden for privatøkonomi.
Nyhedsbrevet kan afmeldes til enhver tid.

 

Sammenlign realkreditlån

Tjek om du har det bedste realkreditlån. Få tilbud på dit realkreditlån når du skifter bank.

Få tilbud på realkreditlån

Om forfatteren Marcus Hammervig Hansen

Billigste realkreditlån nogensinde – er det noget for dig?

Læs artiklen
Har du det rigtige realkreditlån? Læs med her om det oversete T-produkt
Realkreditlån eller prioritetslån: Hvad skal du vælge? 20. august 2019 Realkreditlån eller prioritetslån: Hvad skal du vælge? Hvilket lån skal jeg vælge 9. juli 2019 Hvilket lån skal jeg vælge? 14. maj 2019 Hvad koster det at låne 200.000 kroner?