Sådan lever du godt på SU

Sådan lever du godt på SU

Sådan lever du godt på SU

Det kan godt være svært at leve for de cirka 6000 kroner om måneden, som er SU-satsen for en udeboende på en videregående uddannelse – før skat.

Men hvis du sætter dig ned og får skabt et økonomisk overblik, kan en SU alligevel godt give både tag over hovedet, mad i mavsen og underholdning i fritiden.

Det siger seniorøkonom i Forbrugerrådet TÆNK, Morten Bruun Pedersen.

 

Læg et budget og køb vigtige forsikringer

”Det er først og fremmest vigtigt at lægge et budget. Det behøver ikke være fancy, men sørg for at sætte penge af til husleje og forsikringer. Har du ikke forsikringerne i orden, er du på herrens mark, når du ikke længere er dækket af dine forældres,” siger han.

Derudover handler ifølge Morten Bruun Pedersen om at forholde sig kritisk til dine udgifter. Dårlige madvaner kan blive rigtigt dyre, og derfor kan det være fornuftigt at se på, hvordan du bruger penge i supermarkederne.

”Man kan spare rigtig mange penge på mad. Lav mad med vennerne, så kan I dele omkostningerne. Smid ikke mad ud, køb kun ind én eller få gange om ugen – gerne efter en madplan. Så køber du sjældnere for meget,” siger han.

 

Drop impulskøb og dyre abonnementer

Impulskøb kan være dyre. Det kan abonnementer også. Skær dem fra, du ikke bruger alligevel.

”Betaler du til tjenester, du ikke bruger alligevel, f.eks. til en streamingtjeneste eller et fitnesscenter? Jeg plejer også at sige, at selv om man ikke går i fitnesscenter, kan man godt komme i form alligevel,” siger Morten Bruun Pedersen.

”Bor du i en storby, så tag cyklen,” siger han.

Så får du både god kondi og sjovere kontoudtog. Der kan også være penge at spare på dine bankudgifter. F.eks. opkræver nogle banker gebyr for at bruge deres netbank, mens andre ikke gør. Der er også forskel på, hvad det koster at veksle penge til ferien eller at hæve pengene i udlandet.

 

Spar penge på banken

”Selv om mange studerende ikke har så store bankforretninger, kan der stadig være penge at spare på det område. Man kan bruge Mybanker til at få et overblik,” siger Morten Bruun Pedersen.

Her kan du nemt få tre uforpligtende tilbud om bankskifte og se, om du kan spare penge på at skifte bank – brugerne af Skift bank tjenesten sparer op til 30 % på renter.

I Mybankers artikelsektion kan du bl.a. læse om, hvordan du kommer af med eventuel kreditkortgæld, hvornår du senest kan hæve dine feriepenge, og om, hvor vigtigt det er at se på rentespændene, hvis du sammenligner lån til eksempelvis køb af andelsbolig.

Er du i den fordelagtige situation, at du har en opsparing, som du overvejer at investere, kan du her læse om at investere nemt og hurtigt i indeksfonde.

 

Får du nok ud af dine penge?

Få mest muligt ud af din opsparing. Sammenlign bankers renter på opsparing her – gratis.

Sammenlign opsparing her