Realkreditlån til andelsbolig

Kan jeg få et realkreditlån når jeg bor i andelsbolig?

Du kan ikke få et realkreditlån, når du bor i en andelsbolig. For at du kan låne penge via et realkreditlån, skal du have en ejerbolig. Til gengæld kan du være heldig at bestyrelsen i din andelsforening vil lade dig tage et realkreditlån igennem din andelsbolig.

 

Realkredit gennem andelsbolig

Hvis du kan få lov at få realkredit via din andelsbolig, er det andelsforeningen, der optager realkreditlånet. Andelsforeningen låner pengene videre til dig. Derefter udsteder bestyrelsen et gældsbrev til dig, hvor du får samme rente- og afdragsvilkår som på andelsforeningens realkreditlån.

Selvom det er muligt at få realkredit via andelsbolig, skal du altså have bestyrelsen med ind over. I praksis er der ikke mange bestyrelser, der har lyst til at faciliteter et realkreditlån via andelsboligen, da andelsforeningen skal påtage sig risikoen for lånet. Det vil sige, at hvis du eller en af dine naboer ikke kan betale lånet, så er det andelsforeningen, der hæfter for det.

Læs også: Finansiering via andelsboligkredit

Sikkerhed for realkreditlånet

Da det er andelsforeningen, der hæfter, hvis du tager et realkreditlån gennem din andelsbolig, så skal andelsforeningen sikre sig, at der er dækning for lånet igennem den pris, som andelen sælges til. Hvis andelen er i lavere stand end, hvad der kan forventes, kan sælger risikere ikke at kunne sælge andelsboligen til andelskronen. Det kan også være, at andelsboligens placering ikke er eftertragtet på salgstidspunktet, og sælger derfor bliver nødt til at gå ned i pris.

Hvis det sker, kan andelsforeningen risikere ikke at få sine tilgodehavender igen, og derfor skal man udstede og tinglyse et pantebrev i andelsboligen, hvis andelshaver tager et realkreditlån igennem andelsboligen.

 

Realkreditlån kræver kreditvurdering

En anden ting der gør, at det er meget få andelsforeninger, der giver mulighed for at andelsejerne kan tage et realkreditlån igennem deres andelsbolig, er, at det ville kræve, at andelsforeningens bestyrelse kreditvurderer andelsejerne. Hverken bestyrelsen eller administrator har normalt kompetencer til at kunne foretage denne kreditvurdering.

 

Realkredit kan påvirke lånemulighederne

Hvis du har mulighed for at få realkredit gennem din andelsbolig, kan andelsforeningen risikere ikke at kunne optage ydereligere lån. Det betyder, at hvis foreningen står overfor en større renovering, kan foreningen ikke låne penge til det gennem et realkreditlån. Det gælder dog kun, hvis foreningen har belånt mere end 80 % af værdien med et realkreditlån. Også selvom andelsforeningen blot har videreformidlet pengene til andelsejerne.

Læs også: Fastforrentet andelsboliglån

 

Tjek andelsforeningens vedtægter

For at finde ud af om du kan tage et realkreditlån i din andelsbolig, skal du kigge i andelsforeningens vedtægter. Hvis det ikke står i foreningens vedtægter, skal det godkendes på en generalforsamling. Først derefter kan det bliver gjort muligt at optage realkredit via sin andelsbolig.

Indhent tilbud på andelsboliglån

Fortæl os om dit behov og få personlige tilbud skræddersyet til din økonomi

Indhent tilbud