Kan det betale sig at omlægge fastforrentede lån?

Kan det betale sig at omlægge fastforrentede lån?

Kan det betale sig at omlægge fastforrentede lån?

Med fastforrentede lån kommer muligheden for omlægning af lån, når renten flytter sig. Mest interessant er egentlig muligheden for at konvertere op i rente, når renten stiger. Konvertering ned i rente er naturligvis også interessant, men her er Flexlån billigere og bedre – de skifter automatisk til lavere rente ved refinansiering, forudsat at renten er faldet.

Hvis du f.eks. har optaget et 2 procent 30-årigt realkreditlån på kurs 99, og renten efterfølgende stiger til godt 4 procent, vil det være muligt at tilbagekøbe de obligationer, lånet er finansieret med til en kurs, der er ca. 10 procent lavere end ved udstedelse – cirka kurs 89. På den måde vil du kunne reducere din restgæld med 100.000 kroner pr. lånt million.

 

Konverter til Flex eller nyt fastrentelån

Pengene til indfrielse skal naturligvis lånes, og det kan enten ske med et Flexlån eller med et 4 procent realkreditlån til kurs 100. Hvis du vælger Flexlånet, vil du have samme lån og rente som andre med Flexlån, men også et lån, der er 100.000 kroner mindre pr. lånt million.

Vælger du det fastforrentede lån, vil du – hvis renten falder igen – kunne indfri det til kurs 100, og indfrielsen kan finansieres med et nyt 2 procent lån til kurs 99. På den måde vil du ved en rentestigning efterfulgt af et rentefald have lån med den samme rente som oprindeligt, men lånet vil være 100.000 kroner mindre pr. lånt million.

 

Hvornår skal jeg omlægge lån?

 

Hvornår skal jeg omlægge lån?

Lige for tiden er der ikke nogen idé i at konvertere op i rente. Renterne på fastforrentede realkreditlån er tæt på all time low, og hvis du har fastforrentet realkreditlån, er det derfor vigtigt at sikre dig, at du har den lavest mulige rente. Dels så du ikke betaler mere end højst nødvendigt i rente, men også så du er bedst muligt positioneret til at udnytte en eventuel kommende stigning i renten. Det er nemlig, når renten stiger, du kan få mest ud af at omlægge dit lån.

 

Kan det betale sig at omlægge fra 2 til 1 procent?

Det kan i nogle tilfælde være fordelagtigt at omlægge dit lån til en lavere rente. Ved at nedkonvertere kan du få en lavere ydelse på dit lån. Dog skal du også være opmærksom på, at din restgæld sandsynligvis bliver større. Til gengæld kan du med den lavere rente vælge at afdrage dit lån hurtigere ved at betale mere i afdrag, fordi du sparer penge på renten.

Konverter til obligationer tæt på kurs 100

Konvertering kan man kalde en ikke-eksakt videnskab forstået på den måde, at hvis du konverterer i dag, kan du ikke også konvertere i morgen. Da ingen kender renten i morgen, er det på forhånd umuligt at sige, hvornår det er bedst at konvertere. Det kan i teorien være bedre i morgen end i dag. Når det er sagt, er det f.eks. altid interessant, hvis du kan konvertere til obligationer med en kurs tæt på 100. Dermed bliver kurstabet så lille som muligt.

 

Her kan du læse meget mere om fastforrentede realkreditlån.

 

Konverter kun til væsentlig lavere rente

Der er en del omkostninger forbundet med at konvertere realkreditlån, så for at opnå en fordel ved at konvertere til en lavere rente, kræver det, at du konverterer til en noget lavere rente end den, du betaler i dag.

Jo større lån, jo mindre behøver forskellen i rente være, for at det giver gevinst at konvertere – men en tommelfingerregel siger, at renten bør være 1,5 procentpoint lavere, men det afhænger også af løbetid og lånets størrelse.

En del af omkostningerne ved at konvertere er faste og dermed uafhængige af, hvor stort ens lån er.

 

Her høstes de største konverteringsgevinster

Den største gevinst ved at konvertere opnås ved:

– de lån med længst løbetid

– de lån med størst restgæld

– de lån med størst forskel på nuværende og kommende rente

 

Som du kan læse her, kan det også være en ide at konvertere til en lidt kortere løbetid – f.eks. fra 22 til 20 års løbetid – hvis det så betyder, at du kan få en lavere rente.

 

Vil du have et overblik over de forskellige realkreditinstitutters bidragssatser, kan du finde dem her.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på alt inden for privatøkonomi.

Ved at trykke tilmeld, giver du samtykke til at vi sender dig vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid trække dit samtykke (læs samtykkeerklæring) tilbage. Læs mere om vores forretningsbetingelser, privatlivspolitik og cookiepolitik.

 

Overvejer du et bankskifte?

Der kan være store besparelser samt bedre vilkår at opnå ved at skifte bank.

Få tilbud på bankskifte her