2022 – Hvordan kommer du bedst fra start?

Der er mange punkter, som du med fordel kan undersøge, når det kommer til din økonomi. Vi har gjort det nemt for dig og samlet de mest oplagte i en artikel.

Her kommer 4 hurtige tips:
  • Husk at rette forskudsopgørelsen. Hvis du f.eks. arbejder hjemme, skal du betale penge tilbage i skat, hvis du ikke husker at ændre dit kørselsfradrag i din forskudsopgørelse.
  • Har du et realkreditlån med en fast rente på min. 1,5% og/eller et lån med en restløbetid på 22 år eller mindre? Så gør dig selv en tjeneste og tjek dine muligheder for omlægning af dine realkreditlån – husk at næste frist for opsigelsen af dit realkreditlån er den 31. januar 2021.
  • Opgrader din boligsituation. Stigende boligpriser giver mere friværdi og dermed en større gevinst, hvis du vælger at sælge. Jo større gevinsten er, jo flere penge ville du have til udbetaling på den næste bolig. Og det kan give dig muligheden for et større lån.
  • Overvej at skifte den gamle bil ud med en ”grøn” bil. Du kan få et grønt billån med en rente på helt ned til 0% og med færre omkostninger. En række banker tilbyder billån til grønne biler med en lavere rente.

 

Derfor burde du kigge på disse 4 punkter


Forskudsopgørelsen.

Muligheden for at komme fysisk tilbage på arbejdspladsen er umiddelbart ikke lige rundt om hjørnet. Det skal du huske at tage højde for i din forskudsopgørelse. Det skyldes, at du ikke udnytter dit kørselsfradrag. Som tommelfingerregel skal du betale 260 kr. tilbage i skat, for hver 1.000 kr. dit fradrag er sat for højt. Hvis du har 32 km. til og fra arbejde, og et transportfradrag derefter, skal du betale 20 kr. mere i skat, for hver dag du har arbejdet hjemme. Men du sparer på den anden side også udgiften til din transport.


Omlægning af realkreditlån.

Renten er historisk lav, og det giver dig mulighed for at omlægge dine lån med fast rente. Du kan f.eks. få et realkreditlån til 0,55% i rente med en løbetid på 20 år eller et lån til 0,69% i rente med en løbetid på 30 år. Begge lån er med afdrag, og du skal altså betale af på lånet fra første måned.

Desuden er der kommet nye lån til, som giver dig muligheden for ikke at skulle betale af på hele eller dele af lånet i 30 år. Det gælder både lån med en variabel og fast rente. Du kan gøre brug af disse lån, hvis din realkreditgæld ikke overstiger 75% af din boligværdi.

Fortæl os om din økonomi, og indhent tilbud til boliglån


Opgrader din boligsituation.

I takt med at boligpriserne er steget, har boligejere kunne se boligværdien stige. Sælger du din bolig i dag, vil du derfor kunne inkassere en gevinst. Denne gevinst kan du bruge som udbetaling til din næste bolig. Jo større udbetaling du kommer med, jo flere penge kan du få lov til at låne til din næste bolig. Har du opnået en pæn gevinst i forbindelse med salget af din bolig, kan det betyde, at du kan opgradere til en dyrere bolig helt rentefrit.


Kør i grønnere baner.

Der bliver solgt el- og hybridbiler som aldrig før, og det kan faktisk betale sig at undersøge mulighederne for et grønt billån, hvis du overvejer at udskifte din bil. Renten på et grønt billån er hos flere banker lavere end et traditionelt billån. Derudover er etableringsomkostningerne også ofte lavere.

Få tilbud på realkreditlån

Tjek om du har det bedste realkreditlån. Få tilbud på dit realkreditlån når du skifter bank.

Få tilbud på realkreditlån