#217812
LN2015

Hej m4R71n

Ja, det er mit indtryk at rigtig mange har regnet med udbetaling af indekstillæg fra staten i 10 år. Det er egentlig rimeligt nok, for staten har jo bestemt størrelsen af de årlige indbetalinger, som har medført den saldo man har på sin indekskonto. Og de fleste har jo nok fået det indtryk, da de tegnede aftalen for mange år siden.

Med hensyn til dit spørgsmål, vil jeg sige at du har ramt plet, hvis du har regnet med ca. 0,125% i årlig rente i dit pengeinstitut,
idet kr. 127.000 med rente 0,125%, medfører udbetaling i 92 måneder. Helt nøjagtigt mister man så kr. 39.409,44 i indekstillæg eller ca. 40.000 som du skriver.

Du har helt ret i, at disse manglende måneder kan blive en grim overraskelse, især for den pensionist, der har budgetteret med beløbet eller endnu værre, til den tid måske har disponeret beløbet f.eks. til financiering af bil eller lignende.

Mvh

LN2015