#214102
JAP

Jeg kan ikke se, at billånet skulle være et problem, så længe der stadig er en bil.

Umiddelbart tænker jeg, at et bankskifte er mest relevant, når I har fundet den bolig, som I vil købe. I forhold til den indledende øvelse med at finde ud af, hvad I kan købe for, så ser jeg ingen grund til ikke at bruge Nordea. Det bør jo heller ikke handle om at få lov til at købe for mest muligt. Jo mere I selv sætter jer ind i tingene desto bedre. Hvis I har styr på, hvilket produkt I skal have fra banken, så er det nemt at sammenligne.

Til andelsboliger specifikt kan Nordea være lidt besværlige. Jeg har oplevet, at de skal have deres egen ejendomsmægler ud for at vurdere boligen, og de lave renter får man kun med en stor udbetaling. Det er dog altsammen individuelt og til forhandling. Vælger I at købe en andel, så skal I ikke stole for meget på bankens rådgivning om købet. Det er ikke dem alle, der forstår faldgruberne ved andele.