#197624
Anonym

Først og fremmest Jacqueline er både du, din ven og Danske Bank nødt til at være realistiske om hvad I har med at gøre.

1. Din ven har en negativ formue på i alt 590.000 kr., hvilket betyder, at alle banker i Danmark vil afvise at yde et andelsboliglån.

2. Danske Bank – og mange andre banker – tager i dag rask væk 8-12% på almindelige boliglån i belåningsintervallet mellem 80-100%. Et usikret forbrugslån har i sagens natur en højere rente, og 15% er desværre ikke unormalt i dagens danmark. I skal ikke forvente, at andre banker vil tilbyde det billigere.

3. Så længe han kan betale ydelse, så er situationen ikke fuldkommen uoverskuelig fordi indkomsten trods alt er okay. Og med den nuværende ydelse på 5.000 kr./md vil gælden være afviklet om ca. 6,5 år. Danske Bank vil derfor ikke være tilbøjlig til at give ham lempeligere vilkår.

Hvad skal I så gøre?

Ja I skal gøre det eneste realistiske – nemlig erkende at der ikke er mulighed for at skifte bank, og forhandle med Danske Bank.

I kan fx foreslå banken at de sætter renten ned til 10-11% mod at den månedlige ydelse på lånet øges fra 5.000 kr. til 7.500 kr. Hvis ydelsen øges med 2.500 kr./md er din ven gældfri om 4 år. Og om bare 2-2,5 år vil bankgælden være nede i et niveau, hvor der der er basis for at forhandle renten endnu længere ned – eventuelt ved et bankskift til den tid.

Med en indkomst efter skat på 24.000 kr. burde der være råd til at øge afdraget. Så vidt jeg kan regne ud, kan ydelsen på SU-lånet ikke mere end ca. 2.500 – 2.700 kr./måned med den nuværende lave rente.

Så stram ballerne og få betalt gælden ned!

Det er selvfølgelig surt at have en forholdsvis god indkomst, og alligevel skulle leve på en sten på grund af fortidens fejl Men situationen er ikke håbløs og der er mange andre, der er i en langt alvorligere økonomisk situation end din ven er.