#174430
Anonym

Skønt at se en god debat om opsparing! Jeg er netop skiftet fra Forbrugerrådet til PFA, med det formål at få pension og opsparing til at blive sjovere!

Der er allerede givet en del gode råd. Her er mine tips:
– Se på hvad dine venner gør! Det er træls at være den, der SKAL sige nej, når de andre holder fest. En gennemsnitlig ordning i dag kunne være 15% pension fra 30 år.
– Tidligt i livet er der store udgifter til at etablere sig (hus,bil og børn). Hav fokus på at undgå forbrugsgæld. Det er vigtigere end pensionsopsparing.
– Pension er mest fordelagtigt kollektivt, fordi man deles om udgifterne. Danmark er kendetegnet ved at næsten alle omfattes af en firma- eller arbejdsmarkedspension.
– Pension er attraktivt fordi skatten på afkastet er lavt (15%). Til gengæld er pengene bundne. Opsparing ved at nedbringe boliggæld giver derimod en frihedsgrad undervejs i livet, ikke mindst hvis man tvinges til at sælge sit hus på et dårligt tidspunkt.
– Det er svært at spare op, når pengene først er havnet i lommen. På forunderlig vis bliver pengene brugt. Så sørg for at få opsparingspenge flyttet væk fra dankortet!