Det der er jo kun halvdelen af det, du sagde. Du udelagde dét, der var problemet. Din hånen og “du ligger som du har redt"-humlen… Den skader mere end den gavner.

Desuden er det kun gennem officielle “pengeinstancer" eller hvad man skal betegne dem som, at det måske er “umuligt". Som en anden forhørte sig om, kan venner eller familie måske være det, der kan lade ham se lyset for enden af tunnelen.

Du står mellem at skylde 24.000 væk og ved ikke at betale, så får du klippet fingrene af, du bliver smadret til ukendelighed eller andet ubehageligt. Og frygten for dette gør, at du måske falder tilbage til ludomanien, fordi du ikke ser anden mulighed for at tjene pengene.

Eller også finder man fx en god ven og/eller noget familie at låne dele af pengene af, så man kan få rettet op på sit liv og købe sig tid til at betale dem tilbage med realistiske renter fremfor rocker-gebyrer, dummebøder osv.