#146792
Krisser

Til to voksne og et barn skal I forvente at banken kræver et rådighedsbeløb på 10 000 til 11 000. Med en boligudgift på 6000 kroner om måneden, udgifter til lån omkring på 2000 kroner om måneden og øvrige udgifter for formentlig omkring 5000 kroner om måneden (vuggestuer er dyre!), vil I altså skulle have omkring 24 000 kroner om måneden for at banken vil synes det lyder realistisk.

Desuden: Hvis I betaler 7000 for jeres lejelejlighed i dag, og boligudgiften er 6000 kroner om måneden, vil I jo komme til at betale mere i fremtiden end I gør i dag for jeres lejlighed. Samtidig lyder det som om der er nogle store lån i andelen, hvorfor I påtager jer en stor risiko for at boligudgiften stiger i fremtiden.