#136298
elkaya

Formoder at I ikke har nogen opsparing og derfor skal have finansieret hele købesummen med 80% realkreditlån og resten som banklån.
Forvent imidlertid ikke at nogen velrenommeret og seriøs finansiel virksomhed i den nuværende situation på de finansielle markeder og med de nuværende udsigter for realøkonomierne herhjemme og i udlandt vil tillade at I gældsætter Jer mere end 3 gange Jeres samlede årsindkomster.
Er der offentlig transport til/fra Jeres arbejdspladser som alternativ til den ældre Peugeot, hvis den skulle kræve større reparationer eller måske helt bryde sammen?
Hvis I er ansat på samme arbejdsplads og Jeres indkomster forudsætter at have egen bil til den daglige transport til/fra arbejde, så skal I nok heller ikke sætte forventningerne for højt.
Vis at I har viljen til at få afviklet Jeres nuværende gæld på 110.000 kroner og hvis muligt så kik på bolig nærmere Jeres arbejdsplads(er), så I eventuelt kan cykle til/fra arbejde og ikke er afhængige af fortsat samarbejdsvilje fra Jeres Peugeot.