#119276
Jyden

Du har fuldstædig ret – det er helt grotesk og ude af trit med den reaktion fra konkurrenter og Finansrådet. Men konkurrence i den branche er åbenbart ikke velset – hvad vi indskydere jo godt vidste – kan man ikke dirigere det hele som store banker er rønnebærene sure.
Nu er jeg en mand på over 60, og hvis jeg tænker tilbage har det historisk altid været ildeset med konkurrence. Tænkt blot tilbage på da Bonusbanken blev stiftet til at varetage kontantsparerenes interesser og Brask Thomsen stiftede sin Finansbank – jeg mener det var sidst i 50 erne, da var rønnebærene også sure. Senere husker at det var Veile Bank der blev hængt ud da den gav bedre renter til kunderne en branchen syntes om.
Og ser man så at bl.a. Jyske Bank og Danske Bank er ude med riven, ja så forstår man det ikke. Jeg var sidste år i Irland og der gav banker ejet af Danske Bank højere renter end Danske Bank giver i Danmark.
Og Jyske Bank har også i mange år givet højere rente til udlændinge end det de giver til danskere. Jeg har i mange år set annoncer i Time og Newsweek og andre aktiviteter fra Jyske Bank for at få udenlandske kunder.
Jeg håber også Northern Rock bliver her og holder gang i konkurrencen.
Iøvrigt er der jo masser af tilbud i øjeblikket fra danske banker oven i købet til samme rente eller højere. Jeg har fået 2 tilbud på tryk og 2 pr. mail og en som omdelt reklame indenfor den sidste måned. Blot er der det ved disse tilbud at de er tidsbegrænsede og med alle mulige bindinger – og altså ikke med Northern Rocks fleksibilitet.