#117984
Anonym

Der er masser af tips rundt omkring til at leve bedst muligt billigst muligt. DR1’s ‘kontant’ for eksempel. Overordnet kan jeg foreslå dig at lægge et budget. Og hold det! Hvis der ikke er råd til bilen, ja så må den skippes. Hvis der midt på måneden er 500 kr tilbage til husholdningen, ja så må I leve af fx råstegte kartofler med basilikum og lignende (lån ‘kogebog for fattigrøve’ på biblioteket.)

Kreditorerne: Åbenhed. De KAN ikke få nogle penge af dig som du ikke har, og hvis dit privatforbrug iøvrigt er afpasset efter din formåen, så er der ikke noget at komme efter. Fortæl det høfligt og nøgternt – så undgår du sandsynligvis også rykkergebyr ved manglende betaling.

Den med “For personligt er jeg dårlig til at administrere dette" køber jeg bare ikke. Det er dit ansvar og hvis du ikke er god, så må du blive bedre. Sæt dig ned og find løsningen mens din partner går i biffen med børnene (hvis der er plads på budgettet).