Privatøkonomi mellem kønene

Kønsmæssig ligestilling i privatøkonomien er endnu ikke opnået i Danmark. Kvinder har oftere lavere indkomst og mindre interesse for privatøkonomi end mænd.

Læs hele undersøgelsen, hvor vi kigger på kontakt med banken, aktieinvesteringer, boliginvesteringer og pensionsformuer.

Flere og flere kvinder tager kontakten til banken

Det er vigtigt, at både mænd og kvinder forstår sin privatøkonomi. Både for at undgå at komme i økonomiske problemer og for at udnytte de muligheder der er for at forbedre sin økonomi gennem aktiv stillingtagen.

Et godt første skridt hertil er, at både mænd og kvinder er i dialog med banken. Et groft mål herfor kan være, hvor ofte det er en mand eller kvinde, der står bag ansøgninger gennem Mybankers skift-bank-tjeneste.

Personen, der står som kontaktperson, er nemlig også den person, bankrådgiverne kontakter. Det er derfor rimeligt at antage, at det giver en indikation af, hvem der hovedsageligt står for bankkontakten.

Målt på dette parameter er der fortsat er stykke vej til ligestilling, da kvinder stod bag 36 pct. af ansøgningerne hos Mybanker i 2024. Kvindeandelen er dog stigende – siden 2021 er andelen af ansøgninger, hvor en kvinde er kontaktpersonen på ansøgningen, steget hvert år fra 31,6 pct., jf. figur 1.

Enlige trækker kvindeandelen op

Deler vi op i ansøgninger fra hhv. enlig og par, viser det sig, at der reelt er længere til ligestilling i kontakten til banken. For i 2024 stod kvinder kun bag 31 pct. af ansøgningerne fra par, jf. figur 2.

Det tyder altså på, at det fortsat oftest er mænd, der har styringen af privatøkonomien, i hvert fald når det kommer til, hvem der har kontakt til bankerne.

Tallene siger selvfølgelig ikke noget om, hvorvidt både manden og kvinden i parforholdet deltager i møderne med banken, men når den primære kontaktperson oftest er en mand, indikerer det i hvert fald, at kontakten oftest går gennem manden i parret.

Det er vigtigt, at begge parter i et parforhold forholder og involverer sig i privatøkonomien, for det kan jo være, at man bliver enlig på et tidspunkt, og disse tal tyder desværre på, at der ikke er ligestilling på dette punkt endnu.

En mere ligelig fordeling ser vi blandt enlige ansøgere, hvor 46 pct. af dem var kvinder i 2024. For enlige, der bor i andelsbolig, var der endda flere kvinder end mænd, der brugte Mybanker til at undersøge muligheden for bankskifte.

Kvindeandelen falder markant med alderen for par

Der er desuden en markant forskel på ligestillingen mellem par og enlige, når vi opdeler ansøgerne på alder. For folk i 20’erne stod kvinder bag 36 pct. af ansøgningerne fra enlige og 39 pct. for ansøgningerne fra par, jf. figur 3. For enlige bliver fordelingen mere eller mindre ligelig mellem kønnene i de ældre aldersgrupper.

Omvendt falder kvindeandelen støt blandt par, jo ældre ansøgerne bliver. Kun 32 pct. af ansøgninger fra par i 30’erne kommer fra kvinder, og andelen falder til 22 pct. for par i 60’erne og kun 14 pct. for par i 70’erne.

Denne udvikling indikerer, at kvinder desværre i stigende grad overlader bankforretningerne til manden i parforholdet, jo ældre de bliver. Hvis det er tilfældet, er det problematisk, da det er vigtigt for begge personer i et parforhold at kende og forstå privatøkonomien.

Flere investorer blandt mænd end kvinder

Som tidligere nævnt er der forskelle på, hvordan mænd og kvinder investerer – både på de finansielle markeder og i faste aktiver som fx bolig og bil.

I 2023 var der ifølge Danmarks Statistik ca. 606.000 mænd, der havde investeret i aktier, hvilket er en del mere end de godt 454.000 kvinder, der ejede en eller flere aktier, jf. figur 4. En meget mere lige fordeling ser vi blandt investorer i investeringsfonde, hvor der i 2023 var ca. 405.000 mænd og ca. 373.000 kvinder.

Denne forskel er en medvirkende årsag til, at værdien af mænds gennemsnitlige beholdning af aktier og investeringsfondsandele er større end kvinders.

I 2023 havde mænd i gennemsnit aktier til en værdi af ca. 496.000 kr., mens kvinder i gennemsnit havde aktier for ca. 412.000 kr. De tilsvarende tal for investeringsfondsandele er ca. 554.000 kr. for mænd og ca. 530.000 for kvinder.

Stor stigning i unge kvinder, der investerer i investeringsfondsandele

Interessen for at investere er steget kraftigt mellem 2019 og 2023, særligt blandt unge mennesker. Fx er antallet af 30-34-årige, der har investeret i aktier, steget med ca. 80 pct. for både mænd og kvinder, jf. figur 5.

Men interessen for at investere i investeringsfonde er steget endnu mere end for aktier, og den er samtidig steget mere for kvinder end mænd i de fleste yngre aldersgrupper.

I alle aldersgrupper mellem 25 og 54 år er antallet af investorer i investeringsfonde steget mere for kvinder end mænd, og særligt 30-34-årige kvinder har fået øjnene op for den mulighed med en stigning på hele 236 pct. mellem 2019 og 2023.

Der kan være flere årsager til, at mænd oftere investerer og i gennemsnit har en større formue end kvinder. En årsag er, at kvinder i gennemsnit har lavere indkomster end mænd, hvilket efterlader færre penge at investere for.

En anden årsag er, at kvinder ofte interesserer sig mindre for privatøkonomi og investeringer, og derfor er mindre tilbøjelig til at investere for selv små beløb, som investeringer i fx investeringsfonde giver gode muligheder for.

Der er dog i disse år et stigende fokus på kvinder og økonomi, som bl.a. forsøger at gøre op med denne forskel. Det er positivt, da selv små investeringer tidligt i livet kan give store afkast pga. rentes rente-effekter, og dermed opbygge en god formue og økonomisk buffer.

Mænd ejer oftere faste aktiver end kvinder

Ser vi på en anden type investering, nemlig investeringer i faste aktiver som fx bolig, får vi et lignende billede. Nemlig at flere mænd end kvinder har investeret i disse aktiver, og formuen er i gennemsnit også større.

F.eks. ejer 45 pct. af alle danske voksne mænd en ejerbolig, mens kun 38 pct. af kvinderne gør det, jf. figur 6. Forskellen er endnu større for biler – 55 pct. af mænd ejer en bil, mens det er 35 pct. for kvinderne (man kan selvfølgelig diskutere, om en bil er en investering, da de normalt taber værdi over tid).

Det eneste aktiv hvor kvinderne er foran mændene er andelsboliger, hvor 7 pct. af kvinder ejer en andelsbolig mod 5 pct. af mænd. Det resulterer også i, at kvindernes formue i andelsbolig faktisk er større end mænds i gennemsnit, hvilket ellers er omvendt for de andre aktiver.

Dette forhold er nok også medvirkende til, at flere enlige kvinder end mænd, der bor i andelsbolig, har lavet en ansøgning gennem Mybankers skift-bank-tjeneste, jf. figur 2 i oven for.

Når mænd ejer flere faste aktiver, betyder det omvendt også, at mænd er mere gældsatte end kvinder. Flere mænd end kvinder har prioritetsgæld (typisk realkreditlån) eller anden gæld, og mænds gennemsnitlige gæld er højere i kroner og øre end kvinders.

Mænds pensionsformue er større end kvinders

Endelig ser vi en mærkbar forskel på mænd og kvinders pensionsformue. Kvinders pensionsformue er i gennemsnit på 77 pct. af mænds ifølge Danmarks Statistik, og vi ser en forskel i alle aldersgrupper, jf. figur 7.

Dette skyldes bl.a. kvinders lavere gennemsnitlige indkomst, der giver færre penge til pensionsopsparingen. Desuden er det oftere kvinden i parforhold, der går på nedsat tid, ligesom kvinders længere barsel er med til at mindske kvinders pensionsformue ift. mænd.

Denne ulighed kan dog relativt nemt mindskes, når det kommer til ægtefæller. De kan nemlig lave en ægtepagt, hvor pensionsformuen fx deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse[1].

På den måde straffes kvinden ikke økonomisk for at have taget den fælles investering i familiens liv i form af fx barsel og nedsat tid.

Noter:

[1] Dette er dog kun muligt for rate- eller kapitalpensioner, men ikke livrenter/livsvarige pensioner. Du kan læse mere om mulighederne på www.borger.dk