#231786
morsdreng

Ms2900 dit råd om, at man kan låne 250.000 kr. hos svigermor og bruge beløbet til at betale de kommende års ydelser med, er et meget dårligt råd som også vil være ansvarspådragende, hvis du havde været professionel rådgiver og ikke var skjult af anonymiteten på dette forum.

Selv hvis svigermor følger dit forslag og låner søn og svigerdatter 250.000 kr. vil hun fortsat kautionere for 250.000 kr. overfor banken og vil derfor løbe en “risiko" på 2 x 250.000 kr. eller det dobbelte af sin nuværende kaution. At banken vil give afkald på sin kaution, kan man glemme alt om.

Om og hvornår huset bliver solgt og til hvilken pris, kan ingen vide. Kun hvis hussalget giver så stort et provenu, at det fuldt ud kan indfri gælden til banken inkl. den beløbsbegrænsede kaution vil svigermor “slippe for" at skulle betale sin beløbsbegrænsede kaution, men det er næppe realistisk. Til gengæld har hun i stedet betalt 250.000 kr. som lån til søn og svigerdatter

Uanset hvordan man vender og drejer det, vil dit råd betyde en væsentlig forøgelse af svigermors tabsrisiko udover den allerede påtagne beløbsbegrænsede kaution..

Der er kun en ting for trådsstarter at gøre, nemlig at søge professionel og kvalificeret rådgivning. At basere sig på den rådgivning man kan få på dette forum er tydeligvis ikke vejen frem.