#231642
Emil Hald

Hvis du vælger at lægge 200.000 i andelsbeviset, vil du med andelsboliglånet have en rentebærende gæld på 800.000. Vælger du kreditten (også på 800.000), men får modregnet de resterende 300.000 af din formue så længe du ikke bruger den, så vil du kun betale renter af 500.000. Samtidig kan du få en løbende lavere renteomkostning ved kreditten hvis du “sparer op" på kreditten, ved at indbetale større beløb end den aftalte ydelse (som i praksis er det beløb, som kreditgrænsen nedskrives med hver måned). Det giver også en fleksibilitet ift. ydelsesfri måneder, hvis det skulle være relevant.

Vi har selv benyttet en kredit til vores andelsboliglån, hvilket har sparet os for rigtig mange renteudgifter idét vi har oparbejdet en solid opsparing samtidig.

Når det er sagt, så synes jeg renteforskellen virker stor – har du forhørt dig i flere banker? Vi valgte en kredit i sin tid hos Sydbank (AL-bank, som vi var kunde hos, tilbød det ikke) og er senere skiftet til Djurslands Bank. Vi fik en kredit på ca. 2/3 af andelsbevisets købspris (i Aarhus) og fik forhandlet hhv. 3,15 % hos Sydbank og senere 3 % hos Djurslands Bank. Der var på det tidspunkt ingen forskel i rentesats mellem lån og kredit.