At blive gift løser ikke trådstarters problem men betyder kun, at der er faste regler for hvad ægtefællen og børnene arver og at det er muligt for ægtefællen at hensidde i uskiftet bo. Gifter den længstlevende sig igen, skal boet efter førstafdøde skiftes og så skal der fremskaffes penge til barnets arv som skal indsættes i en forvaltningsafdeling indtil det fyldet 18 år. Ægteskabet giver i sig selv IKKE ekstra midler til dagen og vejen efter partnerens død.

Normalt tilråder man (advokater) et gensidigt testamente hvor ægtefællen eller samleveren arver mest muligt, fordi det begrænser det beløb som skal fremskaffes til barnets arv og giver det bedst mulige økonomiske grundlag for den efterlevendes fremtidige liv, idet denne må forventes at ville sørge for at barnet/børnene ikke lider nød. Arven efter den efterlevnede må så afvente dennes død. Det er derfor en misforståelse hvis man tror, at det primære formål er at begrænse børnenes arv.

Hvordan arven falder ved død, behovet for testamenter og forsikringsdækning hænger uløseligt sammen og bør behandles under et.

Spørgeren er netop tidligt i livet med et nyfødt barn og har derfor nu brug for den bedst mulige dækning både forsikringsmæssigt og testamentarisk.