#228690
morsdreng

Spørgsmål som dit har været stillet talrige gange på dette debatforum og kan kun besvares af den eller de banker, som du spørger om lån.

Men når du ”kun” har en gæld på 100.000 kr. og betaler 5.000 kr. månedlig, som du kan forhøje til det dobbelte om få måneder, har rentens størrelse ingen stor betydning.

Uanset hvilken rente du betaler i dag, vil du være i stand til at afvikle og forrente din gæld i løbet af meget kort tid. Hvis du i det hele taget kan finde et pengeinstitut som vil låne dig penge, skal du IKKE regne med at renten bliver meget billigere end den du allerede betaler i dag. Går du til en af de långivere, som reklamerer med at de også låner til folk som står i RKI, skal du ikke regne med at renten bliver billigere, måske tværtimod.

F.eks. er Nordeas rente på forbrugslån til basiskunder på 16,75%, og du slipper næppe billigere. Et beregningseksempel for et lån på 100.000 kr. med en løbetid på 12 måneder viser en månedlig ydelse på ca. 9.100 kr. hvis renten er 16,75 og ca. 9.600 kr. hvis renten er på 26,75%. Dette eksempel viser, at din samlede besparelse ved at finde en billigere finansiering er på ca. 6.000 kr., UDEN at der er taget hensyn til bankens omkostninger og gebyrer i forbindelse med oprettelse af lånet.

Er din gæld på 100.000 kr. og kan du betale 10.000 kr. månedligt, vil du være i stand til at afvikle gælden i løbet af 12 måneder, selv om renten er på ca. 35% p.a.

Du lider tydeligvis af vildfarelser om, hvor meget du vil kunne spare hvis gælden kan samles og om den tid det vil tage dig at afvikle gælden, selv med den nuværende rente. Derfor er det bedste du kan gøre at ”spænde ballerne sammen” og få afviklet din gæld, som du under alle omstændigheder vil være ud af om kort tid.