Jeg er så uenig med jer, som man kan være. De (eller RD, det er samme koncern) skulle have kontaktet deres kunde, altså mig, op til deadline.

Banken er en servicevirksomhed. Den lever af at yde en service til sine kunder. Jeg beder ikke om mor og far. Jeg beder om en service – i en bank hvor jeg i øvrigt har mange andre aktiviteter: privatkonti, ervhervskonti for flere virksomeheder, aktiedepot, pension m.v. Jeg er med andre ord en relativt god kunde i banken.

Og selvfølgelig kan banken “huske" deres aftaler med mig. De har absolut ingen problemer med at huske alle aspekter af alle aftaler med mig, hvis de på nogen måde er lukrative for banken.

Lignelsen med værkstedet giver ingen mening. En bedre lignelse ville være, at jeg har en vedligeholdelsesaftale med værkstedet, der servicerer min bil hvert år mod et abonnement. En dag kører jeg galt, og bilen totalskades og sendes til skrot hos samme værksted. Værkstedet kontakter mig og siger de kan opsige vores serviceaftale, men jeg ligger på hospitalet og kan ikke svare (det var faktisk det der skete i mit tilfælde – jeg havde meget travlt i perioden og fik aldrig svaret på bankens sidste mail i april). Da værkstedet ikke har modtaget en opsigelse af serviceaftalen, da der er deadline 6 måneder senere, kontakter de mig ikke igen, men lader blot aftalen køre videre og yder service på min skrottede bil der stadig står på deres bilkirkegård, og som aldrig kommer til at køre igen – inklusive olieskift og det hele.

Jeg må jo tilsyneladende erkende, at banken er i sin gode ret til at handle, som den har gjort. Men jeg har nu absolut ingen tiltro tilbage til sektoren.

Men tak for kommentarer, selv om jeg er lidt usikker på, hvor neutrale de er.