#224964
Niels Andersen (8)

Hej weare00,

var du min søn, så ville jeg være stolt over, at du allerede nu begynder at interesse dig for hvordan din økonomi kan blive bedre. Jo før du starter, jo bedre. Glem hvad Michael sagde – aktiemarkedet er for alle.

Du skal dog vide, at aktiemarkedet ikke er en genvej til hurtig rigdom, så du skal være obs på at du ikke skal gå ind i aktiemarkedet medmindre, at du ikke skal bruge dine penge de næste 5+ år. Skal du det, kan jeg anbefale at du sætter dine penge ind på en højrente konto hos Santander Consumer Bank (https://www.santanderconsumer.dk/) istedet.

Hvordan kommer du i gang med aktier?
1) Du skal have en billig børsmægler, så det ikke koster dig for mange penge når du skal købe. Du kan få dine forældre til at oprette en konto for dig inde på NordNet (læs mere: https://www.nordnet.dk/produkter/kontotyper/konto-for-mindrearig.html)

2) Glem alt om at købe enkelt aktier. Fx. investere 20.000 kr i Apple. Gem enhver grådighed væk, og fokusér på spredning. Denne spredning kan du få gennem en såkaldt passiv investeringsforening.
MorningStar er et firma som laver uafhængige analyser af investeringsforeninger, og de laver engang imellem nogle forslag til hvordan folk kan få en fantastisk og billig spredning.

Besøg følgende side: http://www.morningstar.dk/dk/news/153287/3-kvartal-reddet-af-god-sommerm%C3%A5ned.aspx
og tryk på linket: Faktaark Portefølje 3 – Ren Dansk Sammensætning

Den passer til den moderate investor og investerer globalt i de største firmaer i hele verden.

Der er mange som snakker om ETF’er, som overordnet ligner en investeringsforening (god spredning i mange mange aktier, og endda meget billigere) men hvis du køber ETF’er for de penge du har (dvs. at du ikke køber aktier for din pension), bliver du beskattet hårdere end de 27% som man normalt skal betale.
Men hav dem i baghovedet når du en dag skal indbetale til pension, så slipper du med 15,3% i skat.

Håber du kan bruge det!