#224634
morsdreng

At trådstarter selv oplyser, at han har en rigtig god økonomi med forholdsvis høj indkomst og reallån samt flere aktiver såsom helårs ejerbolig, sommerhus etc, behøver absolut IKKE betyde en høj eller god kreditvurdering. Han oplyser nemlig INTET om størrelsen på sin gæld og i en kreditvurdering er hverken aktiverne eller passiverne i sig selv afgørende, men derimod egenkapitalen/soliditeten, dvs. aktiver minus passiver, som viser personen eller virksomhedens evne til at bære tab, INDEN långiverne skal holde for.

En kreditvurdering baseret på kendskab til personen vil altid være subjektiv. I sidste ende kan ingen på forhånd vurdere, om en person vil overholde sine forpligtelser selv hvis prisen herfor bliver et meget lavt rådighedsbeløb. Erfaringsmæssigt er det ikke altid de personer, som man på forhånd tror vil overholde deres forpligtelser, som også ender med at betale deres gæld tilbage fuldt ud.