#222416
thsv

T3 og T5 er lånetyper som RD tilbyder (og med højere afdrag end normalt), dem har Totalkredit vist ikke, det hedder F3 og F5 hos dem.

Hvis renten blot stiger 1% indenfor 5 år er 2% lånet billigere med en samlet rente på 2,75% end F3 med en samlet rente på ca. 1,1% grundet det højere adm.bidrag for flekslån. En procent i rentestigning vil svare til en renteforskel på 2% i 5 år, grundet værdi af rentefradrag, som de fleste beregnere for øvrigt undervurderer, det er 33,6% for de første 50.000 kr pr. person og kun derover den sats, beregnerne benytter.

Givet jeres store gæld og relativt høje bankrente det 1. år ville mit valg være:
0-60% F-kort uden afdrag
60-80% 2% 30 år med afdrag, I kan evt. vælge 1% 15 år i stedet, da jeres bankrente jo falder til 5%
80%-resten banklån med maksimalt afdrag, så det er afdraget på 5-7 år. Eller omkring 10 år med det kortere toplån.

Grunden til splitlånet er det høje adm.bidrag for afdragsfrihed over 60%, tillægget er på hele 0,8% i dette interval og Fkort u. afdrag koster 2,35% i adm.bidrag i dette interval, hvor fastforrentet med afdrag er nede i 1,2%.