#222222
PalleJ

Der mangler lidt oplysninger om lånets størrelse og om det er med eller uden afdrag for at kunne beregne besparelsen ?
Umiddelbart synes jeg, at besparelsen ved at gå fra 3 til 2 % giver for lille en besparelse i forhold til omkostningerne ved en låneomlægning, specielt nu hvor kursen på 2 % med afdrag ligger omkring kurs 97.
Derudover er det et spørgsmål om ens strategi, renteforventninger og øvrig økonomi, hvis man forventer at renten er nået bunden og den vil stige i de kommende år, så vil et 2 % lån jo være super godt, for så vil man ligge optimalt for en opkonvertering senere, hvor der er mulighed for at skære en stor del af sin gæld.
Du kan god lave en låneomlægning til 1,5 % 20 årigt lån, hvor kursen pt. er ca. 97,5 – det er et attraktivt lån, hvis man ønsker en FAST ydelse i løbetiden og godt kan lide at få afviklet sit lån. Hvis du også har et boliglån, så kan det dog være dumt at afvikle hurtigt på kreditforeningslånet, i stedet for at afvikle hurtigere på det dyre boliglån.
Der er rigtig mange overvejelser, så min anbefaling er at søge rådgivning om lige præcis din situation.