#222196
morsdreng

Hvis du flytter alle dine andre bankforretninger end dit boliglån til et andet pengeinstitut, vil dit nuværende PI med garanti IKKE blive begejstrede.

Det mindste du kan risikere ved at flytte er, at renten på dit boliglån bliver forhøjet, fordi det er en betingelse og forudsætning for den nuværende – og som du selv erkender – lave rente, at du er totalkunde (har alle dine bankforretninger) i banken.

Det værste du kan risikere er, at banken opsiger dit lån til indfrielse, fordi det fremgår af låneaftalen og/eller bankens vilkår for lånet, at det er en betingelse for bankens ydelse af lånet, at du er totalkunde i banken.

Men hvad banken rent faktisk vil gøre og om dens forretnings-og lånebetingelser giver adgang til at forhøje renten eller kræve lånet indfriet, kan jeg naturligvis ikke vide.