#221544
ABD

Hej. Jeg vil anbefale dig at oprette en aldersopsparing hos Nordnet og aktivere en månedsopsparing. Herved vil du bl.a. kunne investere i superfonden mfl. (bemærk også ETF’er) uden at skulle betale kurtage.

Du skal ikke skrue op for din firmapension. Der er en masse omkostninger forbundet med at bruge PFA (og alle de andre) og deres aktive forvaltning formår ikke at slå markedet i gennemsnit. Herudover har du med sandsynlighed en ratepensionsordning eller livrenteordning og det er ikke optimalt medmindre du betaler topskat. Så det er helt rigtigt at sende pengene over på en aldersopsparing, hvor der som du selv skriver, ikke sker modregning i de offentligere ydelser. Og så husk at hold dig til superfonden, passivt forvaltede inv. foreninger og ETF’er da de løbende omkostninger herpå er mindst og du samtidig opnår en stor spredning – bemærk at forbrugerrådet også anbefaler passiv forvaltning. Kan især anbefale ETF’er der har ekstremt lave omkostninger og meget fordelagtig beskatning (PAL) når det er til pension ift. frie midler.