#221048
Michael

Renten på et 2%-lån er 2% sjovt nok. Forskellen ligger i kursen som afviger (lidt) institutterne imellem.

Nej, du kan ikke forhandle dig til en lavere bidragssats. Den fastsættes på baggrund af belåningsgraden alene. Er der tale om et egentligt bankprodukt som fx. Jyskes forskellige produkter er situationen en anden hvad forhandling angår, men du skal ikke forvente at forhandle dig til en lavere bidragssats hos fx. Nykredit eller Realkredit Danmark. I bedste fald kan man forhandle på stiftelsesgebyrerne. Hvad der derimod KAN afvige institutterne imellem er vurderingen af ejendommen hvilket afspejles i bidragssatsen.

Du vil helst have 20 årigt fastforrentet lån, men samtidigt har du et afdragsfrit lån på 1/3 af gælden? Den manøvre forstår jeg ganske enkelt ikke. Hvad er formålet med det? Du ved jo, at afdragsfriheden ophører på et tidspunkt hvorved du enten skal afdrage eller omlægge. Hvis din ydelse bliver for stor med ét fastforrentet lån over 20 år så kommer du da også i knibe når afdragsfriheden udløber. Særligt hvis renten er steget til den tid og så skal du måske alligevel omlægge det store fastforrentede lån.

Når man kombinerer fastforrentet med flex så sætter man sig mellem to stole i tilfælde af rentestigning. Desuden er det 20-årige lån knap så kursfølsomt hvorved en evt. kursgevinst hurtigt udvandes.

PS: Jeg har selv delt min gæld i 2 lige store dele hvor den ene halvdel er med afdragsfrihed. Det har fra starten være intentionen af jeg ville omlægge når de 10 år er gået hvilket sker med udgangen af 2017.