#220640
Anonym

Tak for hurtigt svar thsv. Vores banklån bliver et prioritetslån med udlånsrente på 5.75%, og der er ikke udsigt til store lønstigninger i de kommende år. Vi har dog rimelig luft i budget (vil jeg mene) med et rådighedsbeløb på over 17.000kr/md til 2 voksne og et barn.

Også tak for dine forslag til alternative afviklingsformer, det vil jeg lige overveje. Fordelen, som jeg ser det, ved F4 lånet fremfor Fkort er, at vi kender vores ydelse mens banklånet bliver afviklet (banklånets løbetid bliver fastsat ud fra valget af finansiering), men vi risikerer selvfølgelig at stå i en dårligere situation, når det er tid til rentetilpasning.

Jeg prøver lige at opridse vores bankmands argument for F4 lånet: Ved at tage F4 (fremfor fastforrentet) lånet, så bruger vi rentebesparelsen til at afdrage hurtigere på den dyre gæld, hvorfor vi får en gevinst her og nu. Det kan godt være renten er højere om 4år, men så har vi mere luft i budget, samt en gevinst ved at vælge det fastforrentet lån kræver en opkonvertering af lånet samt et efterfølgende fald i renten (så vi kan nedkonvertere senere). Altså, ved F4 er vi sikker på at få en “gevinst", som kan benyttes til hurtigere reduktion i gælden. Denne gevinst kan selvfølgelig hurtigt blive spist, hvis flex-renten om 4år er 5%, men han mener også, at der ikke er grund til at sikre renten i 30år, hvis tidshorisonten kun er 10år.
Umiddelbart synes jeg, at hans argumenter er gode nok, men bliver jeg forblændet af hans salgssnak? Jeg har selv også overvejet en F3, da der er mulighed for at vi kan spare op, og evt. betale banklånet efter 3år, hvis det bliver nødvendigt/aktuelt.

Nå, det var en lang smørre… men kommentarer/synspunkter er meget velkomne 🙂