#220394
hundemanden

4 dage efter min henvendelse til Lån og Spar bank var de så endelig nået til min forespørgsel. Den flinke dame Laila forklarede mig at deres bank var ejet af “en række faglige organisationer og institutionelle investorer" og det var disse der stillede krav om medlemskab af deres navngivne foreninger for at man kan få del i bankens attraktive 5% tilbud. Laila fortalte mig dig at jeg måske kunne melde mig ind i http://www.forbrugsforeningen.dk og derved opnå 5% på lønkontoen. Men ak, den nævnte forbrugsforening stiller også krav om medlemskab af bestemte fagforbund, blandt andet et som jeg måske “burde" være medlem af. Jeg er ikke medlem af en fagforening, kun Krifas a-kasse. men summa summarum, hvis jeg først skal betale for medlemskab af en fagforening og derudover kr. 132 om året for medlemskab af en forbrugsforening, så forsvinder de tjente kr. 2500 minus skat hvis op i hat og briller. Jeg betegner mig selv som en forholdsvis fri fugl, og i bund og grund bryder jeg mig ikke om at en bank forskelsbehandler og stiller krav til mig om hvorledes jeg skal forvalte vores formue, så tak for jeres kommentarer og nej tak til Lån og Spar Bank. Min næste overvejelse er Basisbank til vores lønkonti, suppleret med Santander til opsparing.