#220078
Anonym

test og Michael, tak for jeres kommentarer. I har helt ret: det er ikke til at spå om renten med nogen større sikkerhed, og derfor er det væsentligste at sætte sig i en situation som man er tryg ved i balancen mellem sikkerhed, risiko og lav-rente-her-og-nu. Det er en interessant artikel du linker til, Michael, som demonstrerer hvor svært det er, omend der måske godt havde kunne være nogle flere detaljer i artiklen 🙂

Det jeg forsøger er sådan set netop at få et overblik over, hvad konsekvenserne er hvis *forskellige* ting skulle ske i fremtiden. Selvom 3 ud af 4 håndfaste prognoser er “forkerte", så tror jeg godt man kunne bede eksperter om at give et ret godt bud på et spektrum af sandsynlige udviklinger. Altså, vi ved ikke om renten til næste år er 0%, 1% eller endda 2%, men den er jo nok ikke 10%. Det var en af de ting jeg håbede på input på: “dækker" mine fire prognoser de mest sandsynlige scenarier? I en ekstrem hvor man betragter alt som sandsynligt, så skal man jo aldrig vælge flex, så derfor må I allesammen have en fornemmelse af hvilken størrelse udsving I ville synes man kan forvente.

Hvis I ikke er trygge ved at give den slags spådomme er det også fint. Så fortsætter jeg bare med det jeg har. Jeg synes allerede I har givet mig noget input der siger, at jeg skal tage enhver sådan beregning som et meget groft overslag.

Hilsen jsrn