De teoretiske værktøjer duer ikke til at estimere kursgevinst på realkreditobligationer ved rentestigninger, da kursen kun falder ca. 7 point ved en rentestigning på 1 procent.

Jeg ville i stedet for en teoretisk model, hellere kigge på de årlige refinansieringsrenter for F1 og svingninger i den lange rente.

Givet omlægninsgsomk. som i 2010 ville det fastforrentede lån have været klart billigst siden F1-lånene blev indført, hvis vi tager udgangspunkt i lån på 2 mill., der konverteres hver gang en ny obl. rammer intervallet kurs 99-100, da kursgevinsterne jo netop er skattefri, mens renterne giver 33,6% i fradrag i gn.snit (dengang).

En virkelig grusom model kunne være renter som i begyndelsen af 80’erne, hvor den lange rente var over 22%, det er immervæk under 35 år siden. I den periode var et meget populært lån 16% + 0,77% tillæg (til afdrag), altså en årlig ydelse på lidt over 1/6 af lånets hovedstol.
Optog selv et kontantlån til rente på 14,3% i 1984, for at undgå salgspantebreve på 9% (der kunne indfris til kurs 60).