#220018
OBS

Hvis vi antager at I skal låne ca. 1,4 millioner kroner i banken (der går jo altid noget til omkostninger, flytning, m.m.) så vil det koste ca. 8.500 kroner om måneden før skat. Det er beregnet ud fra en rente på 6% der i de fleste tilfælde vil være variabel, og med afdrag over 30 år. Dertil skal så lægges huslejen og de øvrige faste månedlige omkostninger på boligen på godt 4.000 kroner. Dvs. i alt ca. 12.500 kroner om måneden, hvortil selvfølgelig også skal lægges alle jeres øvrige faste omkostninger (forsikringer, licens, m.m.) som jeg af gode grunde ikke kender størrelsen på.

Men umiddelbart vil jeg tro at I vil have faste udgifter for omkring 16-17.000 kroner om måneden, og hertil skal så også lægges penge til at leve for. Så det lyder ikke som et holdbart arrangement på nuværende tidspunkt.