Men budskabet i dit indlæg er centralt. Mange har den fejlagtige opfattelse at bankens priser (renter og gebyrer) ikke er til forhandling.

Jeg havde selv for ca. 1 år siden et familiemedlem der skulle optage et boliglån til køb af andelsbolig. Jeg hjalp ham og kontaktede to banker som jeg havde gode forbindelser til.

Bank 1 tilbød en rente på 4,15% og stiftelsesomkostninger på 1.650 kr., herefter kontaktede jeg bank 2 og de kom frem til en rente på 3,75% og stiftelsesomkostninger på 7.500 kr. Begge banker fremhævede begge det var en god rente med den belåningsgrad vi ønskede. Bank 2 gik dog med på at reducere stiftelsesomkostningerne til 1.500 kr. efter jeg anførte at bank 1 ville gøre det til 1.650 kr.

Men det nye tilbud traskede jeg nu ned i bank 1 og efter lidt kontakt til baglandet ja så var renten der også reduceret til 3,75 %. I mellemtiden havde personen dog underskrevet lånedokumenterne i bank 2, hvilket jeg måtte meddele bank 1- at da de havde været 2 dage om at vende retur havde vi desværre om formiddagen skrevet under i den anden bank.

1 timer efter telefonsamtalen med bank 1, ringede bank 1 endnu engang tilbage og tilbød 3,5% i rente og stiftelsesomkostninger på 1.650 kr. og nævnte at de godt ville varetage arbejdet med at annullere lånet i bank 2.

Jeg ved godt det var marginaler i rente til sidst (ca. 2.000 kr. årligt før skat) , men endte med at bank 1 fik lånet.

Men et klart eksempel på at banker også er forretninger – og renten på 3,5% var faktisk en rente der var lavere end jeg havde forventet som resultat. Stiftelsesgebyret var også helt i top.