#216260
Den interesserede

Sådan sparer du en formue med familielån

Artikel fra Berlingske d. 5.9.2015 i uddrag

Hvorfor betale renter og gebyrer til banker og stat, hvis man i stedet kan lade pengene blive i familien med et såkaldt rentefrit familielån?

Ønsker du at hjælpe dine poder med at finansiere en bolig eller give dem et afgiftsfrit arve- forskud, er et familielån en oplagt mulighed. Særligt i en tid, hvor indlånsrenten i de fleste banker alligevel er et rundt nul, mens det kan være svært og dyrt for de unge at låne penge.

Det er dog vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne. Dokumentationen skal nemlig være på plads og en række betingelser opfyldt, hvis man vil undgå at have Skat på nakken, advarer skatteekspert og familieadvokat.

»Jeg har indtryk af, at mange kender til principperne i et rentefrit familielån, men misforstår nogle væsentlige ting. Der er mange måder, man kan kløjes i det,« siger advokat Ulrik Grønborg, ophavsmand til Minadvokat.dk, som bl.a. er specialiseret i familielån.
Han forklarer, at man slet ikke behøver at være i familie med hinanden. Men da lånet ofte ydes mellem forældre og børn eller bedsteforældre og børnebørn, har det fået tilnavnet rentefrit familielån.

»Nogle gange er lånene foranlediget af et konkret behov hos låntager, som f.eks. skal købe en bolig. Andre gange handler det om, at långiver har nogle penge tilovers og bare vil være venlig. Hvis man er meget gavmild, kan lånet nemlig knyttes med at give gaver. Men det er en knivsæg at balancere på, for lånet må ikke være udtryk for en bindende gave, da der så skal betales gaveafgift,« siger han.

Til gengæld må man årligt give hvert af sine børn eller børnebørn en gave til en værdi af 60.700 kr. (i 2015), uden at der skal betales en gaveafgift på 15 pct. af beløbet. Hvis et forældrepar f.eks. har lånt deres søn 500.000 kr., har de altså mulighed for at nedskrive gælden løbende i form af pengegaver med et samlet beløb på op til 121.400 kr. om året (svarende til 60.700 kr. fra hver af forældrene).

»På den måde kan man lidt efter lidt nedbringe sin formue og den arv, barnet ellers senere skulle have betalt boafgift af. Mange får derfor den tanke, at det er smart at skrive i lånedokumentet, at man har til hensigt at nedbringe gælden hvert år med et gavebeløb, men dén går ikke,« advarer Ulrik Grønborg.

Da Skat sidestiller et lån, man aldrig har haft til hensigt at kræve tilbage, med en gave, skal de løbende »pengegaver« gives spontant. Det forklarer seniorskattekonsulent Henning Boye Hansen fra revisions-selskabet BDO.
»Der er intet til hinder for, at forældrene eftergiver et beløb hvert år. Det er en hel legal fremgangsmåde. Der er kun én forudsætning – nemlig at det ikke må være aftalt på forhånd. For så har der i princippet aldrig været en gæld,« siger Henning Boye Hansen.

Han fraråder desuden, at man hvert år nedskriver gælden med det præcise beløb:
»Så er det bedre at springe et år over en gang imellem eller give forskellige beløb.«

Som udgangspunkt er en mundtlig aftale om et lån lige så bindende som en skriftlig. Men både advokaten og skatteeksperten opfordrer til, at man får udarbejdet et lånedokument, hvor det tydligt fremgår, at det er et rentefrit anfordringslån.
»Skulle Skat finde på at spørge, kan man på den måde dokumentere, at der er et gældsbrev. Og hvis man senere eftergiver en del af gælden, anbefaler vi, at det bliver skrevet på gældsbrevet,« siger Henning Boye Hansen.

Selv om det bliver kaldt et rentefrit familielån, kan man sagtens aftale, at der skal betales renter. Begge parter skal dog selv sørge for at indberette det til Skat.

»Reglerne er blevet ændret, så låntageren også skal skrive, hvem der modtager renteindtægten. Det skyldes formentlig, at mange huskede at opgive renteudgifterne og knap så mange indtægterne. Med de nye regler kan man kontrollere, at det stemmer,« siger skattekonsulenten.

Man skal desuden være opmærksom på, at gæld automatisk forældes efter ti år, hvis der ikke er sket noget med den i perioden. Ønsker man som långiver at holde gælden i live, skal låntageren derfor enten have betalt af på gælden eller på anden vis anerkende lånets eksistens.