Lad os holde fast i hvad det er trådstarter faktisk spurgte om.

Hvorvidt jeg eller både min kone og jeg skal stå som långiver.
Hvis jeg står alene som långiver, og vi skulle blive skilt, skylder min datter så pengene til mig alene, selvom aftalen blev indgået mens vi var gift?
Hvis vi begge står som långivere, og vi skulle blive skilt, hvem skylder min datter så pengene? Er det automatisk 50% hver?

Det er der allerede svaret på, nemlig
At det er den/de faktiske långivere der skal være kreditor på gælds- eller pantebrevet
At datteren naturligvis skylder de lånte penge til den/de kreditorer der fremgår af gælds- eller pantebrevet

Hvorvidt de udlånte penge kommer fra långivers særeje eller fra midler der er omfattet af ægtefællernes formuefællesskab er UDEN nogen som helst betydning for hvem der skal stå som kreditor på gælds- eller pantebrevet, for det skal naturligvis altid være den/de der har ydet lånet/de faktiske långivere.

Som allerede oplyst, har spørgsmålet om særeje contra ikke særeje kun betydning for, om aktivet/de udlånte penge skal skiftes/ deles i tilfælde af skilsmisse. Stammer udlånet fra långivers/långivernes særeje, skal aktivet i form af udlånet IKKE deles/skiftes ved skilsmisse, kun ved långivers død. Kommer udlånet derimod fra långivers/långivernes respektive bodele indgår udlånet i bodelingen i tilfælde af skilsmisse. Er der kun en kreditor, indgår aktivet i den pågældendes bodel, er det begge ægtefællerne der er kreditorer indgår gælds- eller pantebrevet med ½- delen i hver af ægtefællernes bodele. MEN det er kun opgørelsesmæssigt, og det betyder IKKE, at det gælds- eller pantebrevet fysisk deles mellem ægtefællerne. I den aktuelle situation harægtefællerne alm. formuefællesskab.

PHL – hvis ægtefællen har negativ formue ved skilsmisse eller ved død hjælper det ikke, at det er den anden ægtefælle der er kreditor på gældsbrevet, for når der er formuefællesskab i ægteskabet, er det ikke kun den afdødes formue der skal skiftes/ deles, men også den længstlevendes. I en sådan situation vil gældsbrevet kun blive holdt udenfor skiftet, hvis det er fuldstændigt særeje for den længstlevende.