#213466
morsdreng

Når 2 uafhængige og ikke forbundne personer indgår en aftale om køb/salg af en genstand, er det skattemæssige og juridiske udgangspunkt, at den pris de er blevet enige om også er markedsprisen, i modsætning til nærtstående, hvor familie- eller koncernforhold kan betyde, at en part er villig til at købe til overpris eller sælge til underpris.

Det har derfor sandsynligheden imod sig, at spørgeren har kunnet købe sit hus til 600.000 kr. UNDER den reelle værdi. Der er intet oplyst om nedslag, som evt. kunne underbygge spørgerens påstand, ligesom der heller intet er oplyst noget om, hvor lang tid huset har været udbudt inden det blev solgt og til hvilken pris. At prisen er fastsat af andre end sælger, f.eks. en offentlig myndighed lyder i bedste fald helt usandsynligt, også en panthaver har en klar interesse i, at pantet bliver solgt bedst muligt.

Det havde været bedre, hvis spørgeren inden købet havde undersøgt, hvorfor det hus han havde kik på, øjensynligt kunne købes langt billigere end de angiveligt ens naboejendomme, i stedet for nu kun at tro, at “spotprisen” kan bruges til at forøge belåningen. Hvis noget lyder noget for godt til at være sandt, er det det som regel også.

Den mest nærliggende forklaring er, at spørgerens hus afviger negativt fra de omliggende huse, der kan f.eks. være tale om et mindre hus, dårligere beliggenhed, dårligere stand og vedligeholdelse, tilstandsrapport med mange K3 eller UN, store fremtidige udgifter til udskiftning af f.eks. tag, køkken, bad eller separering m.m.

Men da du vil have syn for sagn, er der ikke andet at gøre, end at du må kontakte kreditforeningen for enten at få bekræftet, at huset kan vurderes til mere end købsprisen – og at du dermed har gjort en god handel – eller få konstateret, at du har betalt markedsprisen.